I forrige weekend tabte Justine Kish sin UFC-kamp til Felice Herrig, men det er ikke kampens resultat, der efterfølgende har været det store samtale emne.
Det var Justines lille uheld til gengæld.
I løbet af kampen endte Kish i et kvælergreb med Herrig på ryggen. Det resulterede i, at Kish sked i bukserne.
Det tog selvsagt ikke lang tid, før klippet gik viralt, og millioner, millioner og atter millioner af mennesker havde set det.
Kæmperen selv tog hele episoden helt roligt, og i et iskoldt tweet genvandt hun en stor del af den værdighed, hun havde mistet, da hun lå på gulvet i Oktagonen og blev kvalt.
Og netop den attitude har nu båret frugt.
Firmaet Dude Wipes, der tidligere har haft sit navn på kæmperes shorts, svarede på Justines tweet med et tilbud om en sponsoraftale.
- Vi synes, at Justine havde en kanon attitude omkring hele situationen, og vi diskuterede en sjov måde, hvor vi i lyset af, hvad der er sket, kunne arbejde sammen, sagde Sean Riley fra Dude Products til Huffington Post.
Ifølge Kish selv er forhandlingerne i gang, men det er uvist, hvilken type samarbejde de ender ud med.
- Jeg overvejer deres tilbud, fordi det kunne være sjovt, og det kunne måske gøre det hele mindre flovt og mere underholdende, siger Justine Kish.
Se videoen med Justine Kish pøllede situation her: Kvindelig UFC-kæmper kvalt til hun sked i bukserne: Se hendes iskolde svar
Danskers skæbne kamp fik en hurtig, men blodig afslutning: Blodig knockout: Dansker færdig efter 29 sekunder
Med et voldsomt spark til hovedet, lukkede Holly Holm sin modstander helt ned: Se videoen her: Brutalt spark i ansigtet afslutter MMA-brag