Ledte efter gevirer: Fandt død MMA-kæmper

En mand ledte efter hjortegevirer i skoven, men i stedet fandt han skelettet af MMA-kæmperen David Koenig, der sidst blev set på et hotel i februar 2020

En eftersøgning på knap to år slutter. Skelettet af MMA-kæmperen David Koenig er nu bekræftet. Privatfoto
En eftersøgning på knap to år slutter. Skelettet af MMA-kæmperen David Koenig er nu bekræftet. Privatfoto

En skovtur blev nok ikke helt som forventet for en mand i den amerikanske delstat Missouri.

Han var på udkig efter hjortegevirer, men under sin søgen fandt denne mand et skelet, der viste sig at tilhøre en forsvunden MMA-kæmper.

Skelettet er af amatørkæmperen David Koenig, som politiet senere har bekræftet.

Det skriver flere medier, heriblandt NBC News.

Resterne af den 25-årige MMA-kæmper blev fundet i en skov i den amerikanske by Branson. Manden, der fandt skelettet, ringede derefter til politiet, der via en retsmedicinsk undersøgelse kunne bekræfte, at skelettet var af David Koenig.

Motivet for Koenigs død er uklart, men ifølge NBC News har kæmperens mor, Tracy Koenig, tidligere sagt, at hendes søn muligvis har været i problemer.

I juli 2020 - fem måneder efter sønnens forsvinden - fortalte hun, at David Koenig sendte en besked til sine venner, hvor han bad om hjælp. Da kammeraterne svarede på beskederne, kom der ingen tilbagemelding fra MMA-kæmperen.

Derfor florerede der rygter på internettet om, at David Koenig muligvis var blevet myrdet, men det tog hans mor afstand fra.

MMA'erens familie meldte ham savnet en måned efter hans forsvinden, og dermed slutter en fælles eftersøgning på knap to år.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.