Legende drømte om ny titelkamp: I stedet fik han solide tæsk

Den aldrende Ultimate Fighting Championship-fighter BJ Penn (38) havde med sit comeback sat næsen op efter endnu en stor titelkamp. Men den unge mexicanske fjervægter Yair Rodriguez satte en stopper for den amerikanske legendes genrejsning

BJ Penn fik ikke det håbede comeback i UFC. Han fik i stedet et lag tæsk af Yair Rodriguez. Foto: TV 3 Klip
BJ Penn fik ikke det håbede comeback i UFC. Han fik i stedet et lag tæsk af Yair Rodriguez. Foto: TV 3 Klip

Søndag gjorde den 38-årige UFC-fighter BJ Penn et længe ventet comeback i oktagonen, da han kæmpede mod den 14 år yngre mexicaner Yair Rodriguez.

Sidst den aldrende UFC-legende med Hall of Fame-status var en tur i det berygtede UFC-bur var tilbage i 2014, da han tabte på teknisk knockout til Frankie Edgar.

Efter to et halvt års fravær fra kamparenaen var BJ Penn så endelig tilbage i UFC-regi. Men der skulle ikke gå særlig lang tid, før amerikaneren fik enden på komedie.

I anden runde af fjervægts-opgøret mod Rodriguez ved UFC Fight Night i Talking Stick Arena i Phoenix blev BJ Penn banket i gulvet ved et veludført frontspark til tindingen efterfulgt af et hårdt knytnæveslag fra mexicanerens højrehånd.

Ved at spjætte febrilsk med benene forsøgte BJ Penn forgæves at undvige et sandt bombardement af knusende knytnæver og hammerslag fra sin mexicanske modstander.

Men UFC-legenden måtte til sidst sande, at drømmen om en ny titelkamp blev knust af den yngre og langt mere energiske Rodriguez.

Efter kampen luskede den slagne MMA-kriger BJ Penn uden et ord ud af UFC-oktagonen.

Men Yair Rodriguez var dog noget mere snakkesalig efterfølgende:

- Det var en fantastisk kamp for mig, lød det fra mexicaneren.

- Jeg kæmpede mod en legende her til aften, og han fortjener mere respekt, end jeg nogensinde kan give ham. Tak, fordi du (BJ Penn, red.) accepterede denne kamp, sagde han.

Det var BJ Penns fjerde nederlag i træk i Ultimate Fighting Championship.

Den tidligere weltervægts- og fjervægtsmester kom derfor ikke det skridt tættere på en titelkamp, som den amerikanske fighter ellers havde bebudet før søndagens MMA-kamp.

 

TV Klip: Joachim Christensen vinder sin første UFC-kamp på teknisk knouckout - se den vilde afslutning her:

 

Læs flere nyheder fra MMA-sporten her:

Se også: Efter datterens knockout: Stop nu og lad dumme folk blive slået til plukfisk

Se også: Mareridts-comeback: Rousey slagtet på under ét minut!

Se også: Mayweather klar til kæmpe comeback: Men griner af MMA-stjernens krav

TV Klip: De er UFC's nye powerpar: Amanda Nunes' kæreste tog comeback-sejr og fik et kys...

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere