Licens i hus: MMA-kongen tættere på Mayweather-brag

Conor McGregor har ryddet et stykke af vejen mod en iøjnefaldende entre til bokseringen

Conor McGregor er et stort navn i Mixed Martial Arts (MMA).

Nu kan han inden længe måske også indtage profboksning.

I hvert fald har MMA-superstjernen fået tildelt en bokselicens i Californien, skriver amerikanske medier.

Irske Conor McGregor er udstyret med et godt punch, og han har tidligere søsat idéen om at udfordre boksesuperstjernen Floyd Mayweather.

39-årige Mayweather er ubesejret i samtlige sine 49 professionelle kampe, men har ikke været i ringen siden september 2015 og har egentlig stoppet karrieren.

I boksning skal den slags pensioner dog tages med forbehold, men en kamp mellem McGregor og Mayweather bliver ikke uden videre til noget.

Blandt andet står Ultimate Fighting Championship (UFC), som McGregor kæmper under, potentielt i vejen.

Det mener den administrerende direktør i Mayweather Promotions, Leonard Ellerbe.

- Det hele er et spil. Det er en kalkuleret indsats for at få flere fans.

- Conor McGregor kan sige, hvad han vil, men han har en chef, og det er (UFC-præsident) Dana White, siger Ellerbe til ESPN, skriver AFP.

TV: Se sublime McGregor smadre Alvarez på brutal knockout:

Bokse-krigen tager til - Nu provokerer kongen igen

Ordkrigen intensiveres: Se MMA-stjernens vilde krav

Han er 'mother-fucking tilbage': Blodig afgørelse i MMA-brag!

Dansk EM-bokser fandt mor død af overdosis: Det var en lettelse

19 kommentarer
Vis kommentarer