Man må ikke slå på kvinder.
Det lærte en mand på den helt hårde måde, da han fulgte efter en kvinde, rev hende i håret og pressede hende op mod en bil foran en natklub i Sarajevo i december.
Manden nåede således ikke ret langt med sit forehavende, før ejeren af natklubben, som tilfældigvis er den tidligere MMA-kæmper Denis Stojnić, kom kvinden til undsætning.
Bosniske Stojnić tøvede ikke med at tildele overfaldsmanden flere sag i hovedet, så kvinden kunne undslippe. Uheldigvis for manden blev hele seancen filmet af natklubbens overvågningskamera.
- Da jeg så på overvågningen, at en stor mand, også større end mig, slog en kvinde med et slag i hovedet, løb jeg med det samme ud og reagerede på den måde for at beskytte kvinden fra overfaldsmanden, han han efterfølgende fortalt.
Som det fremgår af overvågningsvideoen, fik han hurtigt pacificeret overfaldsmanden, som dog slap for et møde med ordensmagten i den bosniske hovedstad.
- Jeg tog kontrollen over ham, og sammen med sikkerhedsvagterne fik jeg sendt kvinden hen til en taxa, men hun ville ikke melde sagen til politiet, siger han og ærgrer sig over de store problemer med vold mod kvinder i Bosnien-Hercegovina.
- I vores land er der desværre ofte vold mod kvinder, og det er min pligt som mand, borger og ejer af en klub, at alle i bygningen føler sig trygge. Især kvinder, fordi de er nogens børn, søstre og mødre, lyder det fra Denis Stojnić
38-årige Stojnić kæmpede sin sidste kamp i 2016. Han nåede to kampe i UFC-regi mod Cain Velasquez og Stefan Struve, hvor han i begge tilfælde tabte.
I hele sin professionelle karriere nåede nåede han dog 13 sejre og tre nederlag.