Mark O.s barske planer

Han kommer til at stå på den største af alle UFC-scener. Derfor bliver ingenting overladt til tilfældighederne for Mark O. Madsen

7. marts kommer Mark O. Madsen til at prøve noget, han med sikkerhed ikke har prøvet før. Ja, det har han sådan set oplevet en del gange de sidste par år, siden han gjorde comeback i Mixed Martial Arts.

Men denne gang er der tale om en milepæl.

Den 35-årige falstring vil i sin blot anden UFC-optræden skulle kæmpe i Las Vegas, der er selve epicentret for den største af verdens MMA-ligaer, UFC. Det er som at skulle bokse i Madison Square Garden – eller spille en fodboldkamp på Wembley Stadium.

Et vanvittigt, ja næsten grotesk scenarie for manden, der for to år siden gik med hatten rundt til diverse danske sponsorer for at få dem til at spytte i, så hans og hustruen Marias drøm om en MMA-karriere kunne komme i omdrejninger.

Af samme grund var det da også en helt rundtosset Madsen, Ekstra Bladet fangede lørdag, da kampen mod amerikanske Austin Hubbard var blevet offentliggjort.

- Jeg er glad. Jeg er ualmindeligt glad – og stolt. Det er uvirkeligt at tænke på. Det er kun to år siden comebacket. Og nu skal jeg optræde ved og kæmpe i fight capital number one, sagde han.

Har i den grad holdt sig i gang
Dermed når der at gå et halvt år fra hans debut i Royal Arena, hvor Danilo Belluardo fik læst og påskrevet. Og selvom Mark O. ikke er typen, der flader ud på sofaen, så har træningen alligevel fået en ekstra tand de seneste par måneder. For han har kontrakt på fire kampe i UFC, hvorfor det jo blot var et spørgsmål om tid, før næste opgør tikkede ind.

Se også: Kæk nytårshilsen: Mark O. stikker til Patrick

Fem ugers træningslejr i Las Vegas mod slutningen af 2019 er blevet fulgt op af benhård træning mellem jul og nytår samt en ny træningslejr i Olympian Gym i Maribo med deltagelse af tre forhenværende eller nuværende UFC-kæmpere.

Men nu får den altså alligevel et nøk opad. Hvis det ellers skulle være muligt.

- Jeg har bestilt billet til Las Vegas med afrejse 20. januar. Og så bliver jeg der til 9. marts i træningslejr. Alt i alt syv uger. Det er UFC, og jeg står overfor den hårdeste og bedste modstander hidtil. ALT skal bare klappe, fortæller han.

- Det er en gigantisk mulighed for mig, og det bliver bare ikke større, siger han.

Pay per view
UFC 248, som stævnet hedder, tilhører øverste kategori i UFC og er samtidig en pay per view-event. Set i det lys er det rimelig vildt, at danske Madsen har klemt sig indenfor i det selskab.

- Normalt skal europæiske kæmpere gøre sig fortjent til at komme på de store pay per view-stævner, som det her er.

- Så at stå i Las Vegas til sådan et stævne i min kun anden UFC-kamp…Og som den kun anden dansker nogensinde. Og så gør jeg det tilmed hurtigere end nogen anden dansker. Det er fuldstændig vanvittigt, at det går så stærkt, siger han glad.

Han indrømmer, at han efter at have stået øverst på billetten i sin UFC-debut havde svært ved at se, at ’rejsen skulle kunne blive meget vildere’.

- Men det her topper den altså. Det er en kæmpe mulighed for mig, siger han og jubler over at få den anerkendelse, der ligger i kampen.

- Selvfølgelig kan det blive vildere endnu, men at stå på den scene på det her tidspunkt i min karriere…Du kan jo altid tale om at være main event og titelkamp. Men det her scenarie var jo urealistisk, da jeg gjorde comeback.

- Da vi tog rundt og talte med sponsorer forud for stævnet i begyndelsen af januar 2018, sad vi flere steder og lavede sjov med at få lov til at stå i UFC i Las Vegas og prøve en af de her store kampe, siger han og tilføjer, at UFC selvfølgelig var et mål.

- Men jeg anede jo ikke, hvad der skulle til, siger han og erkender blankt, at han ikke selv ville have spillet penge på, at han ville nå UFC på så kort tid.

Floyd Mayweather er en af de sportsfolk i verden, der har sikret sig størst indtjening i kraft af en veludviklet forretningssans. Foto: REUTERS/Rory Carroll/Ritzau Scanpix. Boksning - 29. dec. 2019 - kl. 14:57 Super julegave: Tre millioner kroners luksusbil til fars pige

Se også: Uhyggelige billeder - grusom skade i UFC

Mark O. Madsen har haft et hæsblæsende 2019. Fotograf: Jesper Grønnemark MMA - 24. dec. 2019 - kl. 11:23 Årets mest læste: - Kæmpe risiko for fiasko

20 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere