McGregor i nyt angreb på legenden: Jeg knuser dit hoved!

Conor McGregor gør igen alt, hvad han kan for at opildne til en mulig storkamp mod tidens måske største bokser

Conor McGregor gør igen alt, hvad han kan for at lokke Floyd Mayweather til en kassekamp i bokseringen. Nu med en ordentlig sviner. Foto: AP/Julio Cortez.
Conor McGregor gør igen alt, hvad han kan for at lokke Floyd Mayweather til en kassekamp i bokseringen. Nu med en ordentlig sviner. Foto: AP/Julio Cortez.

Det kan godt være være, at kamphunden Conor McGregor er dobbelt UFC-mester i MMA. Men uden for ringen er han en mindst lige så stor mester i disciplinen 'trash-talk' (at svine andre til).

Gang på gang leverer han det ene verbale leverstød efter det andet til folk, han enten har banket eller dem, han gerne vil banke.

Nu sviner McGregor nok engang en 'modstander'. Ireren forsøger for tiden at svine sig til en kassekamp mod den ubesejrede bokselegende Floyd Mayweather Jr.

Den seneste provokation og sviner til Mayweather kan læses og ses herunder.


- Jeg kommer til at knuse hans ansigt, skriver McGregor til et manipuleret billede af ham selv og Mayweather.

En kuriøs detalje er, at McGregor har boksehandsker på. Dermed signalerer han igen-igen, at han er klar til at møde Mayweather på hans præmisser.

Allerede 1. december erhvervede McGregor sig en bokselicens i Californien, så han kan være klar til et eventuelt møde med 'Money', som bokseren kaldes, fordi han kun tager kampe, der giver kassen.

Tidligere har McGregør udtalt, at han med sikkerhed ved, at 39-årige Mayweather ikke tør møde ham i et MMA-bur, og derfor er ireren parat til at tage boksehandskerne på for at slås med amerikaneren.

Den idé har Mayweather omvendt afvist flere gange. Blandt andet med følgende provokerende metafor, som selvfølgelig fik McGregors til at puste sig op i sin Gucci-mink:

- Jeg er en elefant. Og en elefant træder ikke på myrer. Faktisk ser en elefant ikke en gang en myre, sagde Mayweather i november.

Det sidste skrald er næsten med sikkerhed ikke lukket ud i den her sag. McGregor vil gøre alt for at få den ultimative kamp mod Mayweather. Uanset hvad der end måtte danne rammen om sådan en fight. 

47 kommentarer
Vis kommentarer