41 sekunder!
Længere tog det ikke for den irske verdensstjerne at vinde sin comeback-kamp i UFC mod amerikanske Donald Cerrone, der ellers var på hjemmebane i Las Vegas.
McGregor fløj sig over sin modstander fra start, og efter et misset slag bankede han knæet i hovedet på modstandere, gav ham adskillige skulderstød ligeledes i hovedet, og så var afgørelsen allerede tæt på.
Et hårdt spark i hovedet ramte helt plet og fulgt op af yderligere et knæstød og et slag, så landede Cerrone på gulvet omgivet af blod, og dommeren stoppede kampen, så McGregor kunne juble over sin 22. sejr i MMA-karrieren.
På trods af den hurtige afslutning, så er der ikke tale om Conor McGregors hurtigste sejr i UFC. Tilbage i 2015 knockoutede den irske superstjerne den daværende fjervægtskonge, Jose Aldo, på blot 14 sekunder.
Sejren mod Cerrone var McGregors første kamp siden oktober 2018, hvor han tabte til russiske Khabib Nurmagomedov i . Seneste sejr ligger tilbage til november 2016, hvor han bankede Eddie Alvarez i anden runde.
Tilbage i marts 2019 annoncerede McGregor sit karrierestop, men han var altså hurtigt tilbage i buret - og det med succes.
Se McGregors og Cerrones reaktioner på kampen LIGE HER
Under billederne kan du se sekund for sekund, hvordan det hele skete i Las Vegas tidligt i morges...
Fotos: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix
- Religiøse ofringer gjorde mig til verdensmester
Mayweathers ubegribelige luksusliv: Besættelsen af penge er drivkraften
Fra bistandsklient til milliardær: Sådan reddede han sin sport
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.