MMA-babe gav strand-onanist en på skallen

Brasilianske Joyce Viera tog selv affære, da en mand onanerede, mens han belurede hende

Joyce Viera har endnu ikke haft held til at få sit store gennembrud i MMA-sporten. Men det kan da være, at den seneste slag-kombination kan hjælpe hende på vej. Privatfoto
Joyce Viera har endnu ikke haft held til at få sit store gennembrud i MMA-sporten. Men det kan da være, at den seneste slag-kombination kan hjælpe hende på vej. Privatfoto

Når man er kvindelig MMA-kæmper, lader man ikke bare stå til, når man ser noget forkert. Joyce Viera gør i hvert fald ikke.

For da den 27-årige brasilianer i sidste uge var på en fotoopgave med en ven på Praia do Braga-stranden, der ligger øst for Rio de Janeiro, blev hun generet af en mand. Og så tog hun affære.

Ifølge brasilianske medier har Viera fortalt, at manden, der opholdt sig på en sti ved siden af, onanerede, mens han kiggede på hende, da hun poserede. Derfor konfronterede hun ham. Men han reagerede ikke, som hun havde ventet.

- Normalt når den slags mennesker bliver taget på fersk gerning, så stopper de og nægter og forlader stedet. Det gjorde han ikke. Han fortsatte og bad mig om at gøre ham selskab, siger Joyce Viera.

Du kan se billeder fra episoden her

Derefter husker hun ikke helt, hvad der skete, men manden fik altså en på hovedet, og hun fik også sparket ham - og så tog han flugten.

- Vi skal ikke slås i offentligheden - det er ikke vejen frem - men på det tidspunkt tænkte jeg ikke over det. Da jeg så ham, fór jeg på ham, mens min ven råbte efter hjælp, siger Joyce Viera.

Viera, der i ringen bærer kælenavnet 'Prinsesse Fiona', anmeldte episoden til politiet i Cabo Frio, der senere pågreb manden, der viste sig at være en 26-årig mand fra samme by som Viera selv.

Ikke overraskende har han nægtet sig skyldig og hævdet, at han blot skulle lade vandet og derfor havde trukket bukserne ned.

Han blev derefter løsladt, men sagen bliver stadig efterforsket af det lokale politi.

Tayla Harris i det berømte øjeblik, hvor hun sender bolden afsted. Foto: Michael Willson/AFL Media/Ritzau Scanpix Anden sport Stjernen seksuelt udstillet online

MMA - 26. mar. 2019 - kl. 19:52 Medie: McGregor efterforskes for sex-forbrydelse

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere