MMA-mysteriet: 'Pensioneret' superstjerne droppet

Conor McGregor annoncerede sent tirsdag aften dansk tid, at han stopper karrieren. Nu har UFC droppet ham til det planlagte UFC 200-stævne, hvor han skulle have mødt Nate Diaz i en rematch

McGregor er færdig i MMA - eller er han? (Foto: AP)
McGregor er færdig i MMA - eller er han? (Foto: AP)

En sand bombe ramte MMA-verden tirsdag aften.

Sportsgrenens helt store superstjerne Conor McGregor publicerede et tweet på sin personlige profil, hvor han i korte træk gjorde det klart, at han stopper karrieren med øjeblikkelig virkning i en alder af 27 år.

Mange fans var chokerede over udmeldingen, mens andre var mere skeptiske og understregede, at det sagtens kunne være en forhandlingstaktik fra irerens side over for UFC-præsidenten Dana White.

Ikke desto mindre er McGregor nu blevet fjernet fra UFC 200-stævnet i juli, hvor MMA-stjernen skulle have mødt amerikanske Nate Diaz i en rematch efter det smertelige nederlag i marts.

TV: Gense afslutningen på kampen mellem Diaz og McGregor, hvor amerikaneren gjorde kort proces:

Dana White udtalte sig til amerikansk tv kort tid efter McGregors chok-besked og forklarede, hvorfor ireren ikke kan være en del af det imødesete stævne.

- Conor ville ikke komme til Las Vegas og være en del af marketings-delen, som er et must til alle stævnerne. Han er på Island, hvor han træner, og derfor er det ikke muligt. Det her er sket kun en gang i UFC-historien. Og der droppede jeg også fighteren, da han ikke ville deltage. Derefter tweetede Conor, at han stopper. Om han stopper? Han er den eneste, der kan svare på det spørgsmål, sagde UFC-præsidenten.

- Men det er sikkert, at han ikke kommer til at deltage i UFC 200. Han ville ikke deltage, da han mente, at det ville skade hans træning, hvis han tog til Las Vegas og deltog i PR-delen. Men alle andre fightere, som skal være med i stævnet, kommer. Jeg respekterer Conor rigtigt meget, men det her kan han ikke sige nej til.  Vi betaler mange penge for det, og længere er den ikke, siger han.

Se også: Nu får UFC-stjerne revanche efter blodigt chok-nederlag

White bekræftede desuden, at han og resten af UFC arbejder på at finde en ny hovedkamp og en ny modstander til Nate Diaz til jubilæumsstævnet den 9. juli.

Amerikaneren tweetede umiddelbart efter McGregors chok-besked, at han også stopper. Men ifølge flere medier har Diaz takket ja til at mødes med UFC-præsidenten for at planlægge det kommende stævne.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere