Annonce:
Annonce:

Næste kamp på plads: Mark O får comeback i UFC

Den danske MMA-kæmper, der i november satte karrieren på pause, skal 21. august møde amerikanske Clay Guida

Mark O. Madsens sidste UFC-kamp var i marts sidste år, hvor amerikanske Austin Hubbard blev besejret. (Arkivfoto) Foto: Stephen R. Sylvanie/Ritzau Scanpix
Mark O. Madsens sidste UFC-kamp var i marts sidste år, hvor amerikanske Austin Hubbard blev besejret. (Arkivfoto) Foto: Stephen R. Sylvanie/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg MMA

Mark O. Madsen er klar til igen at uddele slag og spark i det ottekantede MMA-bur.

Den danske kæmper har onsdag sat sin underskrift på en kontrakt, der sikrer Madsen en kamp mod amerikanske Clay Guida 21. august i UFC-regi, sportens højeste niveau.

Det fortæller Mark O. Madsen til Ritzau.

Den 36-årige tidligere OL-medaljevinder i brydning gør dermed comeback i den hårdtslående kampsport. I november satte Madsen karrieren på pause, da hustruen Maria fik stillet diagnosen multipel sclerose.

Før det havde Madsen selv kæmpet med en brækket kæbe ovenpå sin seneste UFC-kamp i marts sidste år, som der efterfølgende gik betændelse i. Efter det blev Madsen så ramt af coronavirus.

I januar blev Madsen og hans familie ramt af en vandskade i det hus, de bor i. Det har betydet, at familien lige siden har været genhuset og stadig er det.

Men nu er Madsen altså kampklar igen.

Annonce:

- Der er som sådan ikke styr på min kones sygdom, fordi det er en kronisk sygdom, og det er noget, vi skal lære at leve med, men vi er et sted nu, hvor vi føler, at jeg kan takke ja til det her tilbud, siger han.

- Jeg føler - og har gjort det i et stykke tid - at jeg er klar til at vende tilbage. Jeg har godt kunnet tage afsted og kæmpe før, men med vandskaden i vores hus har min familie mistet sin base, så jeg havde ikke noget at vende hjem til.

- Nu er der styr på renoveringen af vores hus, og bare det at jeg kan vende tilbage til UFC og har en kamp på plads mod en rigtig spændende modstander, det føles som en kæmpe sejr.

Mark O. Madsen har kæmpet ti MMA-kampe og vundet dem alle. De seneste to har været i UFC-regi.

Clay Guida har deltaget i 56 MMA-kampe og vundet 36 af dem. Mark O. Madsen selv kalder den 39-årige amerikaner for en UFC-legende.

- Det her er en kæmpe mulighed for mig, og det kan potentielt åbne døren for de helt store kampe for mig. Jeg forventer, at det bliver en ren krig mellem ham og mig, siger Mark O. Madsen.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor Madsens kamp mod Clay Guida finder sted.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: