Pornostjerne fik tæsk i MMA-debut

Pornoskuespilleren Orion Starr blev stoppet i sin debut som professionel MMA-kæmper

Det er som pornostjerne, at Orion Starr er mest kendt. PR-foto
Det er som pornostjerne, at Orion Starr er mest kendt. PR-foto

Pornostjernen Orion Starr fik ikke helt den MMA-debut, hun havde håbet på.

Natten til lørdag fik hun chancen i Bellator, der er den næststørste MMA-organisation efter UFC.

Her kæmpede hun første kamp ved Bellator 231 i atomvægt mod Elise Reed.

Rebecca Brygmann viste sig frem til indvejningen, hvor hun var sikker på en sejr. Foto: BJPenn.com
Rebecca Brygmann viste sig frem til indvejningen, hvor hun var sikker på en sejr. Foto: BJPenn.com

Orion Starr, der stillede op under sit borgerlige navn, Rebecca Brygmann, oplyser på forskellige sociale medier, at hun op til kampen trænede benhårdt på at få Reed ned med nakken.

Det lykkedes ikke.

Brygmann, der inden sin professionelle debut havde vundet to kampe som amatør, blev stoppet 12 sekunder før tid i første omgang efter at have taget imod en byge af slag fra Elise Reed og reelt ikke kunne forsvare sig.

Undervejs fik hun raget et sæbeøje til sig, men hverken det eller nederlaget har slået hende ud.

- Jeg tabte kampen, men det er okay.

- Tak til Elise Reed for at give mig mit første blå øje.

- Jeg kommer snart tilbage hos Bellator - hvor jeg vil vinde. Jeg kommer tilbage med en sejr. Jeg kommer tilbage stærkere, bedre, hurtigere og hårdere, siger hun i en video på sin Instagram-konto.

Pornostjernen Orion Starr klar til action. Privatfoto
Pornostjernen Orion Starr klar til action. Privatfoto
 

Se også: UFC-legende gik selv fra operationsstuen

Se også: UFC-stjernes nødråb: Hjælp mig med at finde min datter

Se også: Mark O. går ind på det amerikanske boligmarked

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere