Dominick Cruz og Henry Cejudo bragede natten til søndag sammen, da UFC gjorde comeback med et stort anlagt arrangement i Jacksonville i USA.
Og det blev ikke kønt. For opgøret, som Cejudo endte med at vinde, kan meget vel få et grimt efterspil.
Cruz tabte kampen relativt tidligt, fordi han blev stoppet af kampleder Keith Peterson i anden runde.
Her havde Henry Cejudo allerede godt fat i sin modstander og lagde ham hurtigt ned. Men at det var nok til, at Peterson afblæste affæren, er den slagne kæmper langt fra tilfreds med.
Han langer derfor hårdt ud efter dommeren, og det er voldsomme anklager, der nu bliver sendt af sted mod Petersons parader.
- Jeg ville ønske, der var en måde at holde dommerne lidt mere ansvarlige for det nogle gange. Fyren stank af alkohol og cigaretter, så hvem ved, hvad han lavede, siger Dominick Cruz ifølge mediet MMAJunkie.
Artiklen fortsætter under billedet:
Manglende tests
Han er især utilfreds over, at dommerne ikke bliver testet for alkohol og lignende ting, inden de træder ind i MMA-buret.
- Jeg ville ønske, at de blev testet for stoffer. Jeg ved, at Herb Dean er en god dommer, men da jeg så denne dommer, tænkte jeg med det samme, 'Årh mand, er der ikke en måde, hvorpå man kan nedlægge veto og få en ny dommer.' Det tænker jeg oftest over,' lyder det fra 35-årige MMA-kæmper.
Kampen mod Henry Cejudo var Dominick Cruz' første kamp i MMA i over tre år.
Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her.
UFC-kæmpere kan miste penge ved kritik af coronasikkerhed