Rival håner MMA-stjernens tårer: Viser mental svaghed

Miesha Tate stikker allerede nu til Ronda Rousey inden en eventuel ny kamp mellem de to

Hun var den suveræne superstjerne i kampsporten MMA, men det pludselige nederlag til Holly Holm tog hårdt på Ronda Rousey, der efterfølgende grædende sad og talte ud om nedturen i det amerikanske snakkeprogram - The Ellen Show.

Siden har Miesha Tate overtaget VM-titlen, og hele verden venter nu på Ronda Rouseys comeback og et nyt opgør mellem de to dronninger.

Allerede nu er trashtalken i gang, og Miesha Tate håner Rouseys tv-optræden.

- For at være ærlig mener jeg, at det var et klart tegn på mental svaghed, siger Tate til Sports Illustrated.

Rouseys tv-optræden blev ellers mødt med massive klapsalver, da det skete i februar.

- Jeg sad i hjørnet og tænkte. 'Hvad er jeg, hvis jeg ikke er verdensmester?'. Jeg sad og tænkte på at tage mit eget liv og i det øjeblik tænkte, at ingen brød sig om mig, når jeg ikke var mester, lød det fra Rousey.

- Men så kiggede jeg op på min mand Travis og tænkte, at jeg måtte føde hans barn. Jeg måtte holde mig i live, sagde Rousey.

(Foto: Palle Schultz) MMA - 30. mar. 2016 - kl. 18:09 Pas på, Rousey: Her er den første danske kvinde i UFC

Ronda Rousey i aktion (Foto: AP)
Ronda Rousey i aktion (Foto: AP)

Se også: Advarsel - stærke billeder: Blodig overraskelse i UFC

Det fik tårerne til at trille ned ad Rouseys kinder, mens klapsalverne væltede ned mod kæmperen, der for første gang fortalte om sine tanker efter nederlaget.

Miesha Tate har to gange tabt til Ronda Rousey.

- Jeg har også været nede. Det sidste nederlag mod Ronda i 2013 var hårdt for mig, men jeg har et tankesæt, der fik mig tilbage i træning for at blive bedre og stærkere, og jeg tog ved lære af nederlaget. Nu står jeg her med titlen, siger Tate.

- Det får mig til at tænke på, hvilken fighter der kommer tilbage, når eller hvis Ronda vil tilbage, siger Tate.

Ronda Rousey blev så gennembanket af Holly Holm i november, at en plastickirurg måtte rette op på ansigtsskaderne. Af medicinske årsager fik hun karantæne i seks måneder, men kan altså konkurrere frit igen fra maj måned af.

Juli-arrangementet i Las Vegas kommer dog formentlig for tidligt for et comeback til Rousey, der har fortalt, at hun har travt med film-optagelser i 2016. Her har hun også allerede optrådt i Sports Illustrateds bikiniudgave, hvor også Caroline Wozniacki og Lindsey Vonn var med.

Lindsey Vonn har netop været i Sverige, hvor hun blandt andet talte om bodypaint-billederne, der blev taget med Caroline Wozniacki (Foto: AP) Skisport - 27. feb. 2016 - kl. 23:26 Sagde ja til nøgenfoto, fordi Wozniacki gjorde

Miesha Tate og Ronda Rousey i aktion (Foto: AP)
Miesha Tate og Ronda Rousey i aktion (Foto: AP)
 

 

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere