Røver valgte det helt, helt forkerte offer

MMA-kæmper tog ham under kærlig behandling

Så pyntet kan du blive, hvis du forsøger at røve den forkerte. Politifoto
Så pyntet kan du blive, hvis du forsøger at røve den forkerte. Politifoto

Skinnet kan bedrage.

En af den brasilianske millionby Rio de Janeiros mange kriminelle valgte den forkerte, da han lørdag aften forsøgte at stjæle en mobiltelefon.

'Ofret' var den billedskønne MMA-kæmper Polyana Viana, som i den grad tog ham under kærlig behandling, inden han blev overgivet til politiet.

Bedriften er blevet delt af UFC-præsident Dana White, som har kaldt det for en 'f... dårlig idé', da en røver lørdag aften hævdede, at han var bevæbnet med en pistol og ville have udleveret hendes mobiltelefon.

Den 26-årige Polyana Viana er professionel fighter, og det fik røveren at mærke.

Efterfølgende er han også blevet udstillet til spot og spe, fordi han valgte den forkerte.

Polyana Viana og den uheldige røver. Politifoto
Polyana Viana og den uheldige røver. Politifoto
 

MMA-kæmperen, som hører hjemme i strawweight, under 53 kg, har genfortalt om det specielle stævnemøde til nyhedsmediet mmajunkie.com:

- Vi sad meget tæt på hinanden, da han sagde:

- Giv mig telefonen, og prøv ikke at reagere, fordi jeg er bevæbnet.

- Så lagde han hånden over, hvad der skulle have været en pistol, men det virkede for 'blødt'.

- Samtidig var han virkelig tæt på mig, så jeg tænkte, at hvis det er en pistol, vil han ikke have tid til at trække den, så jeg sprang op og kastede to slag og et spark afsted.

- Bagefter fangede jeg ham i et greb, og derefter sad vi og ventede på politiet, har Polyana Viana berettet.

Grebet var et kvælningsgreb, som hun har fra brasiliansk jiu-jitsu, og som hun med succes har brugt i Mixed Martial Arts.

Normalt deler Polyana Viana klø ud et andet sted på gaden (PR-foto)
Normalt deler Polyana Viana klø ud et andet sted på gaden (PR-foto)
 

Se også: Efter kæmpe dansk sejr: Så smadret er hans ansigt

Se også: OL-helt efter kæmpe triumf: Donerer penge til udsatte børn

Se også: Dansk OL-helt i brutal og blodig triumf trods store flænger

1 af 2 MMA-kæmperen Polyana Viana er beviset på, at skinnet kan bedrage
2 af 2 Så pyntet kan du blive, hvis du forsøger at røve den forkerte. Politifoto
266 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere