Se billedet: - Den værste brækkede næse, jeg har set

Mike 'Platinum' Perry måtte lørdag aften en tur på skadestuen med åndenød efter brækket næse

Mike Perry brækkede næsen i voldsom grad i aftes. Foto: Alexandre Schneider/Zuffa LLC
Mike Perry brækkede næsen i voldsom grad i aftes. Foto: Alexandre Schneider/Zuffa LLC

UFC-kæmperen Mike Perry brækkede sent lørdag aften sin næse på grusom vis.

Amerikanske Perry måtte modtage behandling efter sin kamp mod den amerikansk-fødte brasilianer Vicente Luque. Det var dog ikke nok, efter som amerikaneren havde problemer med at trække vejret.

Det var et flyvende knæspark i ansigtet fra modstander Luque, der sendte Perry og næsen til tælling. Det skriver Mirror.

Så Perry måtte på hospitalet med det, der af flere kolleger er blevet kaldt 'den værst brækkede næse', de har set.

- En af de værste brækkede næser, jeg nogensinde har set! Længe leve volden, skriver Dustin Poirer, der også er UFC-kæmper.

- Hver gang jeg overvejer at træde ind i oktagonen, ser jeg sådan noget her, og så tænker jeg: "nej, jeg springer over", skriver wrestleren Justin Burroughs på Twitter.

Uenig i resultatet
Perry-lejren erklærede sig efter kampen uenige i resultatet. Perry blev nemlig tildelt et nederlag efter en 'split-decision'.

Dog kan de to 27-årige kæmpere Perry og Luque glæde sig over, at deres kamp blev kåret til aftenens kamp. Dermed kan de to slagsbrødre indkassere en delt ekstragevinst på godt 330.000 kroner.

Perry og Luque kæmper i klassen weltervægt, der er en letvægtsklasse.

Luque gik ind til opgøret med fem sejre i træk, mens Perry havde vundet blot to af sine seneste fem. Dermed var Luque forhåndsfavorit inden opgøret.

Det vurderes, at Perry kommer til at vente nogle måneder på at revanchere sit nederlag grundet næseskaden.

I en anden af aftenens kampe var der også grimme skader. Raulian Paiva fra Brasilien fik sig noget af et slag mod øjenbrynet, der blev flået op.

Se også: Stjerne chikaneret: To mænd sigtet

Se også: Hollywood-stjerne spottet i røven af 3. division

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere