Slår journalist til plukfisk: Her viser MMA-Mark sine dødsgreb

Når Mark O. Madsen lørdag skal i MMA-buret, satser han alt. I videoen kan du se ham kaste rundt med en sagesløs journalist

Mark O. Madsen giver Ekstra Bladets journalist tæsk. Video/redigering: Jonas Olufson/Martin Lorentsen

Fra medaljetager ved OL i Rio til nådesløs MMA-kriger.

Mark ’The Olympian’ Madsen indtager lørdag aften Arena Nord i Frederikshavn, hvor Matthew ’The Beast’ Bonner skal en tur igennem kødhakkeren.

- Jeg skal ind og gøre, hvad jeg er bedst til med min brydning. Men hvis der kommer en åbning, sender jeg selvfølgelig kødhammeren afsted. Når jeg rammer, hvilket jeg ikke altid gør, så plejer det at virke, siger han til Ekstra Bladet, da vi møder ham i MMA-centret Rumble Sports i København.

Ekstra Bladets udsendte journalist fik ligeledes at føle, hvad det vil sige at blive hængt op i en omvendt guillotine, da han blev revet rundt af den tætte MMA-bøddel. Et klip, du kan se i toppen af artiklen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mads O. drømmer om UFC. Foto: Jonas Olufson
Mads O. drømmer om UFC. Foto: Jonas Olufson

Mark O. Madsen har lagt en lang bryde-karriere på hylden for at forfølge sin drøm om at kæmpe i MMA. Foto: Philip Davali Sport og Spil Bor i en campingvogn: OL-helt satser alt for sin nye drøm

Drømmer stort
Men Mark O. Madsens MMA-drømme stopper ikke blot ved de danske rammer. Han vil i buret, der hvor det er allersjovest, mest brutalt, og der, hvor pengene er.

Nemlig i UFC.

- For at komme i UFC skal jeg mere end bare at kunne slå folk i gulvet. I bund og grund skal jeg kunne sælge billetter og have et højt seertal. Det er amerikanske standarder, og der er så mange om buddet i UFC, siger han og fortsætter

- Jeg træner, sover og spiser for at blive den bedste version af en MMA-kæmper, jeg kan blive.

Skal man i det eftertragtede og privatejede UFC-show med Khabib og McGregor, der med hård hånd styres af præsidenten, Dana White, er der ikke en direkte vej. Man skal udvælges.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mark O. efter han rev sin svenske modstander midt over. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Mark O. efter han rev sin svenske modstander midt over. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

René Holten Poulsen er et godt eksempel på, at en bestemt træningstype giver en bestemt krop. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Formet af sport - sådan ser atleterne ud under tøjet

Opvarming i Las Vegas
- Hvorfor er det lige Mark O., der bliver UFC-kæmper?

- Det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg kan ikke svare på det.

- Men det, jeg kan gøre, er, at jeg kan forsøge at kontrollere min træning, spise rigtigt og sove rigtigt. Kort sagt gøre alt for min sport for at blive den bedste MMA-kæmper.

- Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke aner, hvor god jeg kan blive. Jeg ved, at jeg var en af verdens bedste brydere, og jeg håber, at jeg kan gøre det samme i MMA.

- Hvor langt væk er du fra Khabib og McGregor fysisk?

- Inden stævnet på lørdag har jeg været tre uger i Las Vegas for at finde et benchmark for, hvor gode de bedste er. Jeg lå og rullede med en som Kevin Lee, der har kæmpet i UFC siden 2014.

- Da jeg tog hjem, havde jeg en oprigtig tro på, at jeg kan blive god til det her, siger Mark O. Madsen, der endnu aldrig har tabt en MMA-kamp.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Han har satset alt. Foto: TV3 Sport
Han har satset alt. Foto: TV3 Sport

Søren 'The True Viking' Bak lever en kontrastfyldt tilværelse. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Danmarks ondeste pensionsrådgiver: Søren smadrer alle i buret

Alt at vinde
Lørdag skal karrierens største slag stå mod britiske Matthew Bonner ved Cage Warrior-stævnet, han selv har været med til at arrangere.

- Jeg kan se, at han er tough. Han kan tåle at få på munden, ryste det af sig og komme tilbage igen. Han er aldrig blevet slået ud, siger Mark O. Madsen.

- Det kan meget vel blive en kamp, der går alle tre runder. Men jeg håber, at jeg vinder kampen hurtigt. For der er ingen grund til at blive derinde længere end højest nødvendigt.

Ifølge ham selv og den plan, han har lagt, der hedder ’UFC’, er det en must-win kamp, når han står overfor Matthew 'The Beast' Bonner, da et nederlag kan været et dødsstød.

- Det er det frygtelige i det her. Vi har lagt en plan, og den ser væsentligt anderledes ud, hvis det utænkelige, forfærdelige og fuldstændigt groteske skulle ske, at jeg taber.

- Jeg har ikke tænkt de der tanker. Vi kan sagtens sige, alt er på spil. Men sådan er det hver kamp. Alt er altid på spil, siger den 34-årige muskelmaskine.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Har satset alt

Mark O. Madsen har sammen med sin bedre halvdel, Maria, satset alt på 'Projekt UFC'. De har begge sagt trygge jobs op for at kunne arrangere MMA-stævner i Danmark, der lever op til krigerens niveau.

- Jeg arbejder på at få startet en klub på Falster. Det dur ikke at have en morgentræning og en aftentræning, hvorefter jeg skal køre tre timer for at komme hjem.

- Nogle gange sover jeg i en campingvogn på Amager, andre dage sover jeg hos min træner i Svendborg. Fire til fem dage om ugen er jeg afsted hjemmefra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Fire dage til fem dage om ugen er jeg afsted hjemmefra. Foto: Jonas Olufson
- Fire dage til fem dage om ugen er jeg afsted hjemmefra. Foto: Jonas Olufson

EM 2016. Det begyndte med gadekampe i Marseille inden det eskalerede inde på selve stadion. Foto: AP Sport og Spil Velkommen til VM: Så rå er russiske hooligans

 - Nu har det stået på i ni måneder. Og … nøj, det kunne være godt at få et sted at træne nede på Falster.

 - Hvad siger hjemmefronten til, at du er så meget væk?

- Det er et fællesprojekt. Jeg sagde et meget komfortabelt job som bryder op. Der kom før penge ind hver måned i støtte. Men nu er jeg som en selvstændig, siger Madsen, der til stævnet håber på at kunne hive to gange årsløn hjem til Falster.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'True Dane' i aktion

Udover det altoverskyggende hovednavn i Mark O. Madsen er der en lang række danskere, der skal i aktion til Cage Warriors-stævnet lørdag aften i Frederikshavn.

Blandt andet den enorme Nick 'True Dane' Barnø, der skal i sværvægtskamp med den 120 kilo tunge franskmand Aboubacar Bathily. Barnø har i sine ni professionelle MMA-kampe trukket sejr sejrrigt ud af opgøret syv gange, mens han har tabt to.

I alt er der programsat 17 kampe i Arena Nord. 12 af dem med dansk deltagelse.

Første del af stævnet kan ses på TV3+, mens den anden del er forbeholdt Viaplay-abbonnenter.

Den 29-årige Conor McGregor tørner i slutningen af august sammen med Floyd Mayweather i Las Vegas. Foto: AP Sport og Spil MMA-stjernens vilde liv

Floyd Mayweather er den rene pengemaskine. Foto: AP Sport og Spil Mayweathers ubegribelige luksusliv: Besættelsen af penge er drivkraften

- Når det gælder sparring, træner jeg kun med nogle, der er dygtige nok til ikke at ramme min mave, siger Mia. Tæt på Mias triumf: Fra kræftbarn til højgravid kampsport-stjerne

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere