Smadrer udfordrer og stopper karrieren

Khabib gjorde kort proces med Justin Gaethje i lørdagens store MMA-brag. Efter 29 sejre i 29 kampe meddelte Khabib lige efter opgøret, at han trækker sig fra MMA. Nu bliver han hyldet på sociale medier

MMA-stjernen har valgt at trække sig. Foto: Christopher Pike/Ritzau Scanpix
MMA-stjernen har valgt at trække sig. Foto: Christopher Pike/Ritzau Scanpix

Kongen af MMA - Khabib Nurmagomedov - har valgt at stoppe karrieren. 

Det meddelte han selv i oktagonen lige efter sejren over Justin Gaethje.

- Jeg lovede min mor, at det ville blive min sidste kamp.

- Jeg kommer på ingen måde tilbage uden min far, sagde en tydelig rørt Khabib efter sejren.

Hans far døde 57 år gammel i juli efter at være blevet smittet med corona. Han har været Khabibs træner og tæt på ham gennem karrieren.

Overlegen sejr
Gaethje var udset som ham, der måske kunne vælte Khabib af MMA-tronen.

De to stjerner mødtes lørdag aften i Abu Dhabi. Khabib havde 28 sejre i lige så mange forsøg inden opgøret. Imponerende 18 af dem stoppet før tid.

Russeren var dog i problemer ved fredagens indvejning, hvor han måtte smide underbukserne, så han kom på den rigtige side af 70,3 kg.

Men mod Gaethje var han fuldstændig overlegen.

Indledningen bød ellers på enorm respekt fra begge sider. Første minut var en dans nærmest uden angreb på modstanderen, før Gaethje fik sat et ubetydeligt spark ind.

I slutningen af første omgang fik Khabib lagt den 31-årige amerikaner ned, som allerede så træt ud. Klokken reddede dog Gaethje.

Halvandet minut inde i anden omgang fik Khabib igen Gaethje ned på gulvet. Kort efter måtte ham, der ellers skulle være den farligste udfordrer til Khabib, klappe ud, efter en triangle choke submission.

28 sejre i træk blev til 29 for russeren, der få sekunder efter sejren lagde sig grædende ned på gulvet, hvorefter Gaethje kom hen for at lykønske ham.

Efter sejren og karrierestoppet væltede det ind med beskeder til Khabib på sociale medier.

Juventus-stjernen Cristiano Ronaldo strøg til tasterne.

'Tillykke, min ven! Din far er stolt af dig', skrev portugiseren i en Instagram-story.

 

Den 29-årige Conor McGregor tørner i slutningen af august sammen med Floyd Mayweather i Las Vegas. Foto: AP Sport og Spil MMA-stjernens vilde liv

William Kvist flankerede formand Bo Rygaard, da FCK skulle forklare offentligheden, hvorfor de havde fyret manager Ståle Solbakken. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Sport og Spil Må ikke kikse: De afgør FCK's fremtid

81 kommentarer
Vis kommentarer