Stjernen i sorg: Mistede sin lille datter

MMA-stjernen Sam Stouts datter blev blot en måned gammel

Sam Stout er i dyb sorg, efter at hans lille datters pludselige død. Foto: Ricardo Moraes/Ritzau Scanpix
Sam Stout er i dyb sorg, efter at hans lille datters pludselige død. Foto: Ricardo Moraes/Ritzau Scanpix

Den tidligere canadiske MMA-stjerne Sam Stout er blevet ramt af en stor tragedie.

Han har nemlig sammen med sin hustru, Jessie, mistet sin datter, der blot var en måned gammel.

Det skriver den canadiske stjerne i et opslag på sin Instagram-profil, hvor han samtidig erklærer sin dybe sorg over dødsfaldet.

'Den sidste måned med hende (barnet, red) var den bedste måned i mit liv, og nu er dette den værste tid i mit liv. Vi forsøgte at redde hendes liv, men det var for sent. Det føles ikke virkeligt det her,' skriver Sam Stout på sin Instagram-profil.

Stærke sammen
Sorgen over datterens pludselig død har sat sine tydelige spor hos både Sam Stout og Jessie. MMA-stjernen fastslår dog i opslaget, at han og hustruen altid vil forblive stærke sammen, selvom de altid vil have tabet af datteren i baghovedet.

'Jessie og jeg har ikke givet slip på hinanden siden, og vi vil fortsætte med at holde fast i hinanden i resten af vores liv. Vi vil dog altid have sår på grund af det her,' lyder det fra den canadiske stjerne på Instagram.

Kampsport er ikke for tøsedrenge, hvilket du kan læse meget mere om lige her:

Sam Stout har 20 kampe i det prestigefyldte UFC på sit CV. I 2015 valgte han dog at trække sig tilbage fra MMA-sporten.

Han nåede at vinde ni ud af sine 20 kampe i UFC. Samtidig er han kendt for at være tidligere TKO Lightweight-mester.

Se også: UFC-stjernens mareridt: - Mange bekendte er døde

Se også: Deler utallige nøgenbilleder: Derfor gør de det

Se også: UFC-kæmpere kan miste penge ved kritik af coronasikkerhed