Svensk stjerne svarer igen: - De kan bare holde kæft

Svenske Alexander 'The Mauler' Gustafssons nederlag til Jon 'Bones' Jones har fået flere til at kalde UFC-stjernen færdig. Det er bestemt ikke tilfældet, og kritikerne kan bare holde mund, siger 'The Mauler'

Her ses Alexander 'The Mauler' Gustafsson (til højre) i kamp mod Jon Jones (til venstre) 29. december 2018. Foto: AP
Her ses Alexander 'The Mauler' Gustafsson (til højre) i kamp mod Jon Jones (til venstre) 29. december 2018. Foto: AP

31-årige Alexander 'The Mauler' Gustafsson led et smertefuldt nederlag til 31-årige Jon 'Bones' Jones 29. december 2018 i Californien ved MMA-stævnet UFC 232: Jones vs. Gustafsson 2.

'The Mauler' fik under kampen et slag i lysken, der medførte en blødning. Svenskeren var ikke i stand til at fortsætte, og derfor blev Jones udråb som vinder allerede i tredje runde.

Gustafsson har stadig mange smerter efter kampen.

- Jeg blev så forfærdet såret. Det lukker mig helt ned. Jeg kunne ikke flytte eller sparke. Jeg var som en skildpadde. Smerten tog over, og jeg faldt ind i hans spil, siger Alexander 'The Mauler' Gustafsson til Aftonbladet.

Nederlaget har fået flere til at tvivle på fremtiden for 'The Mauler' i UFC-regi, og til dem har han et kontant svar.

- Folk har altid forskellige synspunker, men de der siger, at jeg skal stoppe, kan bare holde kæft, siger Alexander 'The Mauler' Gustafsson til Aftonbladet.

Voldsom blødning
Der kommer dog til at gå noget tid, før at 'The Mauler' kan træne igen.

- Lægen har sagt om et par uger. Selv hvis jeg har smerter, er der ikke noget ødelagt. Min skridtbeskytter blev skubbet op til højre, og det gav den voldsomme blødning. Det er stadig opsvulmet.

Ifølge 'The Mauler' udvekslede han og Jon 'Bones' Jones ord efter kampen, og her roste de hinanden og aftalte mundtligt en ny kamp mellem de to.

Han indrømmer dog, at hans planer om at bokse om titelbælter er lagt på hylden efter nederlaget til 'Bones'.

Nederlaget må være noget af en bet for Gustafsson. Han havde ventet fem år på en revanchekamp mod Jon Jones, som han også tabte til 2013. Om de får en ny kamp, må tiden vise.

Alexander 'The Mauler' Gustafsson er noteret for 18 sejre og fem nederlag i sin karriere.

Se også: Først smadrede han rivalen i storkamp: Så tog stjernen røven på kæresten

Se også: Chok i UFC: Var superstjerne dopet i comeback?

Se også: Det så du ikke på tv: Kom helt tæt på OL-heltens MMA-triumf

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere