Tæsker løs i brutal UFC-kamp: Hvorfor stopper kamplederen ham ikke?

Herb Dean var kampleder i UFC-kampen mellem Khalid Murtazaliev og CB Dollaway, men han kom selv i fokus ved kampens afgørelse, da han ikke stoppede kampen mens Dollaway fik brutale tæsk

Der var helt absurde scener i gårsdagens kamp, hvor Herb Dean opfordrede Murtazaliev til at slå videre, da han allerede havde tæsket løs på en sagesløs Dollaway i lang tid.

Murtazaliev kiggede undrende på kamplederen, som om han selv mente, at kampen burde stoppes, men Dean bad ham kæmpe videre.

Det eneste, der stoppede den brutale omgang, var klokken som signalerede rundens afslutning.

Herefter opfordrede Herb Dean den gennemtæskede CB Dollaway til at sætte sig på skamlen, så kampen kunne fortsætte, men det ville spilleren af gode grunde ikke, og derfor sluttede kampen her.

I klippet ovenfor kan man høre, hvordan publikum kommer med tilråb og kommentatorerne ikke tror deres egne øjne, mens Murtazaliev bare får lov til at blive ved med at slå.

- Han bliver nødt til at stoppe med at slå. Det er ovre. Hvad laver han? Dean burde stoppe kampen, siger en af dem, mens CB Dollaway ligger på gulvet og modtager slag efter slag.

UFC er kendt for at være en meget voldsom sport, men netop derfor er det vigtigt, at kamplederen har fokus på at stoppe kampen, hvis det bliver for brutalt.

Kampen startede meget lige, og de havde begge gode aktioner, men Murtazaliev fik overtaget efter nogle gode knæspark, og herfra tog det fart, indtil Dollaway lå på jorden og fik direkte tæsk af russeren.

Kampleder Herb Dean modtager meget kritik efter kampen, fordi han ikke stoppede denne.

Se også: Brutalt angreb på porno-kæreste gav livstid: Sportsstjerne taler for første gang

Se også: Kæmpe drama i VM-brag: 'Vi gør det igen'

Ditlev Rossing har sendt ukrainske Viktor Polyakov i gulvet til Danish Fight Night. Foto: Lars Poulsen Boksning - 16. sep. 2018 - kl. 07:21 Boksehåb leverer stort knockout: Kom med Micki Nielsen

28 kommentarer
Vis kommentarer