To UFC-brag på plads

Både Conor McGregor og Holly Holm kæmper ved UFC 197 i marts, beretter ESPN

Conor McGregor gjorde sig 12. december lynhurtigt til den første irske UFC-mester, og til en af de største stjerner i sporten, da han sejrede på blot 13 sekunder. (Foto: AP)
Conor McGregor gjorde sig 12. december lynhurtigt til den første irske UFC-mester, og til en af de største stjerner i sporten, da han sejrede på blot 13 sekunder. (Foto: AP)

Der er smæk for skillingerne 5. marts i Las Vegas, når to af den seneste tids mest profilerede fightere kæmper i hver sin hovedkamp på stævnet.

27-årige Connor McGregor (19-2) blev den første irske UFC-verdensmester, da han 12. december knockoutede José Aldo på bare 13 sekunder - den hurtigste KO i en titelkamp i UFC gennem tiden.

Se også: Vild knockout: Tjente 6,3 millioner i sekundet

Udover de bedrifter kan McGregor 5. marts ved UFC 197 også blive den blot tredje kæmper, der vinder VM-titler i to forskellige vægtklasser, når han rykker fra fjervægt og op i letvægt, hvor han møder den brasilianske verdensmester Rafael dos Anjos (25-7).

Tidligere har kun Randy Couture og BJ Penn formået at vinde mesterbælter i to UFC-vægtklasser.

Det er ESPN, der ud fra flere kilder slår fast, at kampen er aftalt, og den er da også allerede opført som aftalt flere steder. Det kommer ifølge ESPN til at foregå i enten MGM Grand Garden Arena eller Mandalay Bay.

I stævnets anden hovedkamp skal den kvindelige bantamvægtmester, amerikanske Holly Holm (10-0), forsøge at leve op til hypen fra sin sidste kamp, hvor hun på chokerende vis knockoutede Ronda Rousey.

Se også: Billede skaber rygtestorm: Rousey nøgen i berømt magasin

Holm skal op mod landsmanden Miesha Tate (17-5).

Vinder Holm den kamp, er der lagt op til en rematch mod Rousey ved UFC 200, som afvikles 9. juli.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere