UFC-boss skærer igennem: Superstjerne 'flippede ud'

UFC-kongen Dana White beskylder Conor McGregor for at handle i panik, da han bekendtgjorde sin pension

Conor McGregor har meddelt, at han har trukket sig tilbage. (Foto: AP)
Conor McGregor har meddelt, at han har trukket sig tilbage. (Foto: AP)

Conor McGregor har smidt masser af bomber i den ottekantede UFC-ring, når han har sendt sine modstandere i kanvassen.

Se også: MMA-mysteriet: 'Pensioneret' superstjerne droppet

Men ingen af irerens knockdowns kunne måle sig med den bombe, han smed på Twitter tirsdag aften.

- Jeg har besluttet at stoppe ung, skrev McGregor på Twitter.

Trykbølgerne fra det nedslag bredte sig med lynets hast på de sociale medier, hvor det blev diskuteret, om beskeden skulle tages bogstaveligt eller opfattes om et led i en økonomisk magtkamp med UFC-bossen Dana White.

Efter beskeden meddelte White således, at parterne var uenige, og at der skulle findes en ny hovedkamp til
UFC 200, hvor McGregor opgør mod Nate Diaz ellers var skrevet med de største bogstaver på plakaten.

Se også: MMA-stjerne chokerer: Jeg stopper karrieren

Og nu siger White ligefrem, at den ellers iskolde irer, der i ringen bærer tilnavnet 'The Notorious', simpelthen tabte fornuften, da han afviste at tage til Las Vegas for at promovere kampen, fordi han foretrak at blive i sin træningslejr i Island.

- Han flippede simpelthen ud over det, siger Dana White til irske Independent.

- Conor er en smart og fornuftig fyr. Det er meget mærkeligt, siger White, der overfor avisen afviser, at han tror, at McGregor har kæmpet for sidste gang.

Se også: MMA-stjerne i chok over dødsfald: Svær pille at sluge

Og direkte adspurgt, om han forventer at se superstjernen tilbage i UFC-regi i 2016. lyder svaret:

- Det gør jeg, indrømmer White, der heller ikke vil afvise, at conor McGregor kan nå med i UFC 200.

- Hvis han ringer til mig efter dette interview, så gør vi det nok, siger Dana White, der afviser, at det er penge, som er årsag til striden.

- Det handlede aldrig om penge. Conor er tilfreds med de penge, han tjener. Han er aldrig kommet til mig efter, at vi har forhandlet en kamp på plads og bedt om mere, siger Dana White, der afviser, at striden er uoprettelig, men understreger, at Conor McGregor - stjernestatus eller ej - også må tage det sure slæb.

- Alle er nødt til at gøre reklame for deres kampe. Muhammed Ali gjorde det. Mike Tyson gjorde det. Alle gør det, siger Dana White.

Se også: UFC-stjerne antyder omkamp efter blodigt choknederlag

Se også: Advarsel - stærke billeder: Blodig overraskelse i UFC

TV: Gense afslutningen på kampen mellem Diaz og McGregor, hvor amerikaneren gjorde kort proces:

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere