UFC-fighter: Jeg tjener flere penge på Instagram end ved at slås

Paige VanZant er ranket som nr. 13 i Ultimate Fighting Championship - men det er på Instagram, hun tjener kassen

Her får UFC-kæmperen Paige VanZant er højrestød direkte på kæben i en kamp mod Rachael Ostovich. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her får UFC-kæmperen Paige VanZant er højrestød direkte på kæben i en kamp mod Rachael Ostovich. (Foto: Ritzau Scanpix)

Hun kan slå en proper næve, hun kan sparke som en hest, og hun kan tage brydetag, så modstanderne mister modet.

Den 25-årige Paige VanZant er rangeret som nr. 13 på den officielle liste over kvindelige letvægts-kæmpere i UFC. Men nu afslører hun, at hun faktisk kan tjene flere penge på Instagram end ved at slås.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN

Derfor kaster Paige sig ud i en helt ny kamp. Nu vil hun kæmpe for ligeløn.

(artiklen fortsætter under billedet)

Nu vil den 25-årige smukke UFC-kæmper Paige VanZant også kæmpe for ligeløn. (Foto: Shutterstock)
Nu vil den 25-årige smukke UFC-kæmper Paige VanZant også kæmpe for ligeløn. (Foto: Shutterstock)
 

Paige VanZant har nemlig konstateret, at hun tjener flere penge gennem sponsor-opslag på de sociale medier end ved at deltage i UFC-konkurrencer.

- Jeg tjener flere penge ved at sidde derhjemme og lægge opslag og billeder ud på Instagram, end jeg gør ved at slås, afslørede Paige i tv-programmet 'Ariel Helwani's MMA Show', og tilføjer:

- Hvis jeg skulle stoppe med alle de ting, jeg laver udover at kæmpe i ringen, og kun kæmpe, så ville jeg være i underskud økonomisk.

I februar måned brækkede Paige VanZant sin arm i en kamp. Det betød, at hun i en lang periode var helt ude af sporten. Men ved hjælp af sponsor-penge gennem Instagram-opslag og diverse kommentator-jobs på TV har det stort ikke påvirket hendes indkomst. VanZant har mere end 2 millioner følgere på Instagram.

Men nu vil Paige VanZant altså slå et slag for ligeløn mellem mænd og kvinder i sporten.

'Hvis jeg skal blive ved med at brække min arm, og hvis jeg skal fortsætte med at bløde og ofre mig for min sport, så er det nødvendigt, at alle kæmpere og alle kvindelige kæmpere bliver anerkendt, siger VanZant og opfordrer UFC-ledere til at hæve lønnen for kvindelige kæmpere.

'Vi skulle allesammen have lønforhøjelse, men især kvinder.'

Ved et UFC-arrangement tidligere i denne måned tjente den bedst betalte mand, Stipe Miocic, 750.000 dollars, mens den bedst betalte kvinde, Hannah Cifers kun tjente 28.000 dollars.

Paige har her godt fat i sin modstander. (Foto: Shutterstock)
Paige har her godt fat i sin modstander. (Foto: Shutterstock)
 

1 af 3 Nu vil den 25-årige smukke UFC-kæmper Paige VanZant også kæmpe for ligeløn. (Foto: Shutterstock)
2 af 3 Paige har her godt fat i sin modstander. (Foto: Shutterstock)
3 af 3 Her får UFC-kæmperen Paige VanZant er højrestød direkte på kæben i en kamp mod Rachael Ostovich. (Foto: Ritzau Scanpix)
32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere