UFC-stjerne knockouter mand ved natklub

UFC-kæmperen Mike Perry har lagt en video op på Instagram, hvor han knockouter en mand ude foran en natklub i Orlando, USA

Mike Perry gør sig normalt i weltervægts divisionen i UFC. Nu viser han, at han også kan slå folk ud uden for oktagonen. Foto: John Woods/Ritzau Scanpix
Mike Perry gør sig normalt i weltervægts divisionen i UFC. Nu viser han, at han også kan slå folk ud uden for oktagonen. Foto: John Woods/Ritzau Scanpix

Der er ikke meget sport rundt omkring i verden for tiden.

En af de sidste sportsgrene til at lukke ned for planlagte arrangementer var MMA-verdenen.

Den 28-årige UFC-kæmper Mike Perry savner derfor med sikkerhed sin sportsgren, der foreløbig er udsat på ubestemt tid.

Den anden dag florerede en video på nettet, hvor man kunne se amerikaneren knockoute en betragteligt større mand ude foran en natklub i Orlando.

Det har fået Mike Perry til selv at dele videoen på sin Instagram med en forklaring på optrinnet.

Om årsagen til det brutale knytnæveslag skriver Mike Perry blandt andet selv:

- Han har faktisk lige slået mig i ansigtet, hvorfor tror i, at de startede med at filme? Jeg prøvede at gå væk, men han fulgte efter mig med sine hænder knyttede.

- Han ville ikke stoppe, så jeg gjorde en ende på det. Et splitsekund før han kigger væk, smider jeg mit hook.

- Jeg kunne have fortsat på jorden med ham, og slået ham til døde, men jeg gik væk derfra og snakkede med politiet.

Du kan se selv den korte, men voldsomme knockout, i opslaget nedenunder.

Mike Perry har tydeligvis et budskab, han gerne vil ud med, efter videoen har floreret på nettet uden hans forklaring.

- Hvis du leger med ild, så bliver du brændt. Hvis du kan passe dig selv, og holde dig væk fra min personlige boble, så kan alt blive løst gennem samtale.

- Døm mig alt i vil, jeg lever et ærligt liv, og er den mest ærlige person, jeg kender. Jeg deler mit liv med alle jer, der følger med.

- Vær sikker på, at hvis du føler, at du vil blande dig i noget som helst, der ikke har noget med dig at gøre, så kan du, din mor, far, kone, mand, søster, bror, datter, søn, bedstemor og bedstefar få lov til at smage mine professionelle knytnæver siden det er okay at slå mig - men ikke okay at jeg slår igen. skriver den amerikanske hardhitter på sin Instagram.

Mike Perry kæmpede sidst tilbage i december, hvor han selv blev slået ud efter kun halvandet minut i oktagonen.

Han har indtil nu kæmpet 19 professionelle kampe i sin mma-karriere. Af dem har han vundet 13 og tabt 6.

Normalt ser det sådan her ud, når Mike Perry (til højre red.) slås. Her afstraffer han Paul Felder, i en kamp fra 2018 som Mike Perry vandt. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix
Normalt ser det sådan her ud, når Mike Perry (til højre red.) slås. Her afstraffer han Paul Felder, i en kamp fra 2018 som Mike Perry vandt. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix
 

Jon Jones skal igen en tur i retten. Foto: Ritzau Scanpix MMA Knaldet for sprut og våben

Mads Burnell da han 9. marts 2019 besejrede Ahmed Vila på 50 sekunder foran 2500 mennesker i K.B. Hallen. Foto: Finn Frandsen/Polfoto MMA Dansker jubler: Scorer kontrakt hos gigant

Hadzovic nåede slet ikke at komme ind i kampen. Arkivoto: Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix MMA Skandaløs opførsel efter dansker-tæsk