Uheldigt billede får fansene til at rase: Kan du se hvorfor?

Den irske MMA-fighter Conor McGregor har skabt heftig debat på det sociale medie Instagram med sit seneste billede

Den irske slagsbror Conor 'The Notorious' McGregor har i tidens løb været garant for nogle særdeles rapkæftede indslag og temmelig provokerende opdateringer på de sociale medier.

Men lige for tiden tager den hidsige irer dog en velfortjent pause fra MMA-buret og de spydige budskaber, da hans højgravide kæreste inden længe skal føde.

Alligevel er MMA-kæmperen havnet i strid modvind efter hans seneste opdatering og medvirken på et Instagram-billede.

Den højgravide kæreste Dee Devlin har nemlig slået et billede op på sin egen Instagram-profil, hvor hun siddende på førersædet i parrets bil har slået benene op i forruden uden at være iført en sikkerhedssele.

McGregor agerer både selfie-fotograf og chauffør i situationen, og det har altså nu fået heftig kritik af parrets mange følgere.

Læs her, hvad den tidligere, danske topbokser Mads Larsen tænker om kampen mellem McGregor og Mayweather:

Fordømmer årtiets kamp: 'Det har ingen sportslig berettigelse'

Selv skrev Dee Devlin: 'Sørger for at holde de gravide fødder oppe'.

Men det er altså ikke faldet i god jord hos de mange fans, der finder opførslen ganske uansvarlig:

- At have benene oppe i forruden kan seriøst skade dig, hvis du kører galt. Ingen sikkerhedssele og selfie-billeder, mens man kører, lød en kommentar på Dee Devlins Instragram-profil, skriver det engelske medie The Sun.

- Kære Dee, lad være med det. Hvis du ender i et biluheld, vil airbaggen presse dine ben ud gennem dine øjenhuler, fortsatte en anden bruger.

- Mange ting er helt galt på dette billede. Ingen sikkerhedssele, fødderne oppe på instrumentbrættet, og mobilen bliver brugt under kørsel, skriver en tredje.

Conor McGregors UFC-kamp mod Nate Diaz tilbage i marts 2016. Foto: AP/Eric Jamison
Conor McGregors UFC-kamp mod Nate Diaz tilbage i marts 2016. Foto: AP/Eric Jamison
 

Conor McGregor håber stadig på at udfordre den erfarne bokser Floyd Mayweather i en regulær boksekamp til sommer.

Ifølge The Sun har UFC-præsidenten Dana White tidligere anslået, at kampen mod den amerikanske bokselegende kunne indbringe godt og vel 60 millioner pund (cirka 530 mio. kroner) til den irske bulderbasse.

McGregor selv er dog ikke helt enig i Whites regnestykke. I stedet håber han på at tjene omkring svimlende 75 millioner pund (660 mio. kroner) på det mulige boksebrag mod Mayweather.

Floyd Mayweather har også selv pustet til ilden med provokerende kommentarer, når det gælder det mulige opgør mod Conor McGregor. Foto: AP/John Locher
Floyd Mayweather har også selv pustet til ilden med provokerende kommentarer, når det gælder det mulige opgør mod Conor McGregor. Foto: AP/John Locher
 

Mayweather advarer UFC-stjernen: Stop med at snakke lort

Indbrud hos Mayweather: Tyvene rendte med million-værdier