Vandt lynsejr - nu udfordrer han superstjernen

Jan Blachowicz fik lørdag nat sin hævn over Corey Anderson, da han på lidt over tre minutter gjorde det af med amerikaneren ved UFC Fight Night 167

Jon Jones blev kaldt ud straks efter Jan Blachowicz knockout-sejr. Foto: Michael Wyke / Ritzau Scanpix
Jon Jones blev kaldt ud straks efter Jan Blachowicz knockout-sejr. Foto: Michael Wyke / Ritzau Scanpix

UFC Fight Night 167 løb lørdag nat dansk tid af stablen i Rio Rancho, New Mexico.

Nattens hovedkamp i letsværvægt stod mellem Corey Anderson og Jan Blachowicz, der før har delt oktagon sammen i UFC.

Det gjorde de i september 2015, hvor amerikaneren Corey Anderson trak sig sejrsrigt ud af kampen med en klar pointsejr.

Hans modstander med de polske aner havde derfor noget at revanchere.

Hurtig knockout
Fighten startede som så ofte afholdende, hvor de to kamphaner så hinanden ud.

Corey Anderson var i den offensive rolle, og den, der lagde pres på sin modstander i kampens start.

Men det varede ikke længe.

For efter 3 minutter og 8 sekunder sendte polske Jan Blachowicz noget af en højre-hammer afsted, og ramte Corey Anderson rent på kæben.

Det slag var for meget for amerikaneren, der ramte kanvassen hårdt og modtog et, for resultatet ubetydeligt, slag mere inden kamplederen fik stoppet kampen.

Jan Blachowicz (venstre red.) sender et hårdt slag mod Jared Cannonier i deres fight fra 2017. Foto: John Woods / Ritzau Scanpix
Jan Blachowicz (venstre red.) sender et hårdt slag mod Jared Cannonier i deres fight fra 2017. Foto: John Woods / Ritzau Scanpix
 

Kaldte straks mesteren op til dans
Den ubestridte og omdiskuterede mester i letsværvægt hedder Jon Jones.

Han forsvarede i sidste weekend sin letsværvægt titel i en kamp mod sin landsmand Dominick Reyes.

36-årige Jan Blachowicz var efter fighten hurtig til at pege Jon Jones ud, der sad ringside og fulgte opgøret.

Straks efter sin knockout-sejr gik polakken målrettet ud mod hegnet med en pegefinger rettet mod Jon Jones, der ikke var sen til at gestikulere tilbage.

Se episoden herunder:

Jon Jones virkede ikke synderligt skræmt ved tanken om et opgør mod polakken.

Amerikaneren havde da også hallen i Rio Rancho på sin side, der hurtigt brød ud i en hyldest til den forsvarende letsværvægts verdensmester.

Se også: Håner stjernen: 'Du er ingenting McGregor!'

'Du skulle have set den anden' var næppe vendingen, Donald Cerrone valgte at bruge på hospitalet efter den korte kamp. Ved siden af den uskadte McGregor ligner cowboyen til forveksling et sagesløst overfaldsoffer. 'Jeg elsker denne sport, og jeg stopper ikke foreløbig', sagde Cerrone dog efterfølgende. Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix MMA - 21. jan. 2020 - kl. 07:11 McGregors vilde hyre: 13 millioner i sekundet!

1 kommentar
Vis kommentarer