Vanvittige scener: McGregor amok i New York

Conor McGregor dukkede uanmeldt op til pressemøde med et slæng af bøller

Conor McGregor har mistet UFC-titlen , fordi han ikke har forsvaret titlen på grund af boksekampen mod Floyd Mayweather (Foto: AP)
Conor McGregor har mistet UFC-titlen , fordi han ikke har forsvaret titlen på grund af boksekampen mod Floyd Mayweather (Foto: AP)

Den irske MMA-kæmper Conor McGregor trækker igen overskrifter.

Selv om et pressemøde i Music Hall Williamsburg i New York overhovedet ikke handlede om ham, dukkede ireren uanmeldt op sammen med et større slæng af bøller.

Det skriver blandt andre Daily Mail.

Der var pressemøde med russeren Khabib Nurmagomedov og amerikaneren Max Holloway forud for lørdagens UFC-titelkamp om titlen i letvægt, som Conor McGregor netop er blevet 'strippet' for, fordi han ikke har forsvaret titlen på grund travlhed med at score kassen i bokseringen mod Floyd Mayweather.

Da russeren sammen med flere af de andre kæmpere på plakaten ved lørdagens store UFC 223-stævne i Brooklyn Barclays Center forlod pressemødet i en minibus, blev bussen angrebet af  Conor McGregor og hans slæng.

En video viser, hvordan ireren bl. a. forsøgte at smide et sikkerhedshegn efter bussen.

Der blev ligeledes smidt en stol af sted, som smadrede et vindue, og MMA-kæmperen Michael Chiesa pådrog sig nogle rifter i ansigtet.

Hvorfor Conor McGregor forsøgte at 'stjæle' billedet, er der ingen forklaring på, men det er som nævnt 'hans titel', som er på spil lørdag aften, men ireren er blevet stillet i udsigt, at han vil få en kamp senere på året mod vinderen.

Russeren Khabib Nurmagomedov har pådraget sig Conor McGregors vrede
Russeren Khabib Nurmagomedov har pådraget sig Conor McGregors vrede
 

Tidligere på ugen har Khabib Nurmagomedov også haft et mundhuggeri med en af Conor McGregors faste sparringspartnere, russeren Artem Lobov og opført sig truende overfor landsmanden.

Det er også blevet nævnt som en mulig grund til den detroniserede mesters vilde stunt op til 'arvtagernes' titelkamp.

Verdens største boksebrag var en tilskuer-fuser

McGregor forbrød sig mod den vigtigste regel: Nu undskylder den arrige irer

McGregor får karantæne efter Mayweather-tæsk