Verdens farligste kvinde: Derfor kræver jeg sex før kampe

Ronda Rousey er kvindernes svar på Mike Tyson - og hun afslører gerne sine 'beskidte' trick

Så sjovt er det, når man skal svare på, hvor smart det er at have sex før store kampe. (Foto: YouTube/Showtime)
Så sjovt er det, når man skal svare på, hvor smart det er at have sex før store kampe. (Foto: YouTube/Showtime)

Det er jo fredag, så lad os lige høre, hvad den største kvindelige kampsportsstjerne i verden, UFC-mesteren Ronda Rousey, har at sige om sex før kampe. Selvom det så også er et par år siden, hun sagde det.

I både fodbold og boksning og mange andre sportsgrene er det nærmest en del af overleveringen fra generation til generation, at man skal afholde sig fra sex i et vist tidsrum før kampe eller slutrunder, nogle siger dage, nogle siger uger. Fordi det kan svække hormonniveau og kampvilje, eller fokus ... et eller andet.

Sådan fungerer det dog ikke for kvinder, afslører Ronda Rousey med en afvæbnende charme, som hun aldrig har vist en modstander i den ottekantede ring.

FOTO: John Locher/AP) Sport og Spil Verdens mest brutale kvinde: Udrydder sine modstandere på under et minut

- For en kvinde øger det testosteron-niveauet, så jeg prøver at få så meget sex som muligt før en kamp, svarede Rousey, før hun kom til at grine ad sit eget svar på et amerikansk talkshow.

- Ikke med alle! Jeg har ikke annoncer på Craigs List (kontaktannoncer, red.), du ved, men hvis jeg har en kæreste, så bliver jeg sådan: 'Jeg skal snart i kamp' ... sagde Rousey grinende, før hun uddybede emnet:

- Hvad angår mændene, så tror jeg, det er lidt overdrevet. Jeg har læst om det. Påstanden om, at det øger testosteron-niveauet, hvis man afholder sig fra sex i så lang tid, er ikke rigtig underbygget - man begynder faktisk på et tidspunkt at producere mindre. De vil måske ikke kunne kæmpe samme dag ... når Rousey at sige, før hun bliver afbrudt af den kvikke studievært:

- Wow, du er virkelig kommet godt i gang med at svare på det spørgsmål!

Se interviewet herunder:

28-årige Ronda Rousey er de sidste par år blevet omtrent den næststørste kvindelige sportsstjerne i USA efter tennisspilleren Serena Williams, efter at hun i suveræn knockout-stil har stoppet alle sine hidtige 12 modstandere i UFC.

Rousey blev i 2015 valgt til både 'Best Female Athlete' og 'Best Fighter' i USA, førstnævnte foran blandt andre Serena Williams, sidstnævnte foran blandt andre Floyd Mayweather Jr. Hun var tillige på det amerikanske OL-hold i judo i 2004.

Udover kampsportskarrieren har Rousey de sidste par år haft roller i actionfilm som The Expendables 3, Furious 7 og Entourage.

Rouseys næste optræden i den ottekantede ring bliver ved UFC 193, hvor hun møder den kvindelige bokselegende Holly Holm. Det sker 15. november i Melbourne i Australien.

Se også: Stærkt tv: Mayweather takker far før karrierens sidste omgang

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

15 kommentarer
Vis kommentarer