Verdens største overarme fik tæsk af skuespiller

Den russiske bodybuilder Kirill Tereshin taber MMA-kamp på rekordtid. Det var hans enorme overarme, som blev en hindring, og resulterede i en nem kamp for modstanderen

De store overarme har nu givet russeren problemer. Foto: https://www.instagram.com/ruki_bazuki_official/
De store overarme har nu givet russeren problemer. Foto: https://www.instagram.com/ruki_bazuki_official/

Når man har en større biceps end modstanderens hoved...

 

Det må være en passende beskrivelse af den russiske bodybuilder Kirill Tereshin - bedre kendt som 'Popeye'.

Mens andre forsøger at efterligne Barbie eller Ken, så har russeren opnået noget andet.

Som navnet antyder, så ligner han Skipper Skræk, og for nylig var han så trukket i et par MMA-shorts i en show-kamp mod den aldrende russiske skuespiller og blogger Oleg Mongol.

Arme så store som tegneseriefigurens var dog ikke nok til at slå sin markant mindre modstander.

Russeren måtte se sig slået blot tre minutter inde i MMA-kampen mod Mongol, der trods sine markant mindre arme dominerede kampen mod Tereshin, der har fået skabt sig en masse opmærksomhed på grund af sine vanvittige overarme.

Se hele 'forestillingen' her

Amputeret arme
Det er ikke for mange timer med maskinerne i fitness, som har resulteret i de enorme overarme.

Bodybuilderen har i flere år kastet sin kærlighed efter synthol, som er en farlig olie, der sprøjtes ind i musklerne.

Det langvarige forhold til synthol har givet ham de massive biceps, men nu også massive problemer i ringen.

Men det er ikke kun i ringen, at faren for alvor truer.

Bodybuilderen er blevet advaret af læger, der frygter, at olien i sidste ende vil koste den unge mand sine arme.

Olien kan nemlig forårsage nerveskader, infektioner og slagtilfælde.

I august i år stoppede Tereshin dog med de vanvittige indsprøjtninger.

- Jeg gik i træningscentret igennem to år, før jeg blev indkaldt til militærtjeneste.

- I hæren var jeg bange for, jeg ville få det hårdt og tabe mig, så jeg besluttede mig for at bruge synthol. Da jeg stoppede i militæret, begyndte 'transformeringen' og jeg fortsatte med det derhjemme.

- I starten ville jeg sprøjte synthol ind i andre dele af min krop, men så begyndte problemerne, og jeg stoppede med at tage det, fortæller han til The Sun.


Slavia kommer på en svær opgave, når Messi og co. skal bremses. Foto: Vincent West/Ritzau Scanpix Betting - 23. okt. 2019 - kl. 10:16 Slavia skal bremse Messi og co.
Se også: Stjernen led i 26 år: Nu er hun død
Se også: Rystet over overfald: En terrorhandling

203 kommentarer
Vis kommentarer