Vild debut: Mark O. smadrede sin modstander på sekunder

Mark 'The Olympian' Madsen gjorde ekstremt kort proces og besejrede italienske Danilo 'Caterpillar' Belluardo på knap et minut i MMA-buret

Mark O. Madsen skulle ikke bruge mange sekunder på at vinde sin første kamp i UFC. Foto: Anton Unger
Mark O. Madsen skulle ikke bruge mange sekunder på at vinde sin første kamp i UFC. Foto: Anton Unger
Følg MMA

Royal Arena (Ekstra Bladet): Så blev det endelig tid!

Tid til den frygtløse falstring Mark ‘The Olympian’ Madsens debut-kamp i UFC.

Endda som en del af aftenens hovedmenu, Co-Main Event, i Royal Arena. Nicolas Dalbys sejr to timer tidligere resulterede i et jubelbrøl blandt publikum, der virkede svært at matche … 

Men da den 35-årige ubesejrede danske MMA-kriger Mark O. gjorde sin entre, ja, så brød de vilde MMA-fans på tilskuerrækkerne også ud i (mindre) ekstase, da den kompromisløse mand fra Falster gjorde sin entre.

‘Vi er det dårlige selskab! Dem de andre ikke vil lege med.’ Kim Larsen-rock gjaldede ud af højtalerne, og den jordbundne Mark O. med de kæmpestore ambitioner og drømme lignede en dybt, dybt fokuseret mand.

Mark O. skulle op imod den ti år yngre italiener Danilo ‘Caterpillar’ Belluardo (12-4), der blot havde én UFC-kamp med i bagagen - som han i øvrigt tabte. Besynderligt nok fik Danilo Belluardo lov til at entrere MMA-buret uden en mærkbar pibekoncert.

Et letvægts-brag i 70 kilo-klassen på tre omgange. En vægt, som Mark O. ikke havde prøvet kræfter med i 18 år.

Til fredagens indvejning så danskeren fuldstændig pillet ud med mavemuskler som et hakkebræt. 

Leon Roberts gav kampen op: 'Mark O. Madsen!' heppede publikum.I

I få sekunder så de hinanden an, inden Mark O. fik sendt sin modstander direkte i kanvassen. Falstringen tæskede løs på italieneren med knytnæver og albuer. Et bombardement.

Ja, så ihærdigt, så kraftfuldt, så motiveret, at Danilo Belluardo måtte opgive modløst, slukøret, demotiveret efter bare nærmest et minuts slagudveksling i MMA-buret.

Den 35-årige dansker spændte hver en muskelfiber i kroppen i ren og skær jubel og glæde, da dommeren sluttede kampen.

Mark O.s vanvidsudtryk i ansigtet sagde det hele: En glad og lettet - og måske en smule overrasket mand.

Vinder på TKO blev Mark ‘The Olympian’ Madsen.

- Stadig ubesejret. Sikke en oplevelse. Takke mit team, min coach, mit management. Tak til UFC. Det er fuldstændig fantastisk. Tusind tak Royal Arena! sagde Mark O. Madsen.

- ‘Get him down, beat him up!’ Som min træner sagde til mig, sagde han.

Stadig ubesejret.

Blodig triumf: Dansker smadrer modstander

Vilde med Mark O: - De bombarderede os

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+