Moser Curry og Golden State i tredje finale

Efter to sejre til Golden State i de to første finalekampe i NBA vandt Cleveland torsdag stort på hjemmebane

Lebron James og Cleveland Cavaliers smadrede Golden State Warriors med 30 point i finale 3 (Foto: AP)
Lebron James og Cleveland Cavaliers smadrede Golden State Warriors med 30 point i finale 3 (Foto: AP)

Cleveland Cavaliers og den altoverskyggende LeBron James vandt natten til torsdag 120-90 over Golden State Warriors i den tredje finalekamp i verdens bedste basketball-liga, NBA. Dermed reducerer Cleveland til 1-2 i kampe.

Det var ikke til at se, at Golden State Warriors havde domineret de første to kampe i finaleserien, for spillerne fra Oakland kom ualmindeligt sløvt ud til starten på kampen, hvor de hurtigt kom bagud 0-9.

Derfra så Cleveland Cavaliers sig ikke tilbage. Stillingen 51-43 ved slutningen af andet quarter var det tætteste, som Golden State kom på holdet fra delstaten Ohio.

Golden State Warriors' Stephen Curry har været årets helt store oplevelse i NBA, og den vævre skytte blev i maj kåret til ligaens mest værdifulde spiller (MVP).

Men i slutspillet har Curry til tider leveret svingende præstationer, og natten til torsdag var ingen undtagelse.

Curry scorede godt nok 19 point, men den 28-årige point guard var også involveret i en række boldtab og scorede kun på tre af sine ni forsøg på trepointsscoringer.

Hos Cleveland Cavaliers bragede manden med tilnavnet "kongen", LeBron James, til gengæld igennem Golden States forsvar. LeBron James, der spiller sin sjette NBA-finale i træk, satte 32 point på tavlen.

Næste kamp finder sted natten til lørdag dansk tid. Endnu engang bliver den spillet i Cleveland.

Der spilles altid bedst af syv kampe i NBA's slutspil.

Sidste år mødtes de to hold også i finalen, og dengang vandt Golden State 4-2 i kampe.

Se også: Verdens bedste dropper OL i Rio
 

Se også: LeBron James sprudlede forgæves: Golden State nærmere NBA-titlen

Se også: Golden State tager første stik mod LeBron og Cleveland

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere