11 timers operation: Alle venter spændt på Sophias dom

Racerpigens voldsomme ulykke undersøges til bunds -- on board kamera beslaglagt

Udmeldingen fra de kinesiske læger efter 11 timer ved operationsbordet er klar:

- Operation gik godt.

Nu holder en hel motorsportsverden vejret og venter spændt på, hvordan den 17-årige tyske racerpige, Sophia Flörsch vil reagere efter det komplicerede indgreb.

Lige nu bliver den forulykkede racerkører intensivt overvåget.

Det viste sig, at hun havde pådraget sig et brud på den syvende halshvirvel, men der var til gengæld ikke sket skade på rygmarven.

Som bekendt blev hun i søndags sendt på en uhyggelig flyvetur under Macaus traditionsrige Formel 3 Grand Prix på bybanen Guia, da hun ramte den forankørende konkurrent.

Kort før ulykken var hendes fart blevet målt til 276,2 km i timen.

Operationen blev en langvarig affære, fordi lægerne måtte gå meget langsom frem, fordi det er et af de sværeste steder at operere, da der er udover mange små led mellem halshvirvler også er mange ledbånd og muskler. Desuden er mange nervetråde i området.

- Det er uklart, om Sophia Flörschs skade vil være permanent. Selvfølgeligt har vi håbet om, at alt vil gå fint, lyder det i en ny erklæring fra hendes teamejer, Fritz van Amersfoort.

Banen i den tidligere portugisiske koloni, som i dag er Kinas svar på Las Vegas, er en af verdens mest berygtede baner, og derfor har Den Internationale Automobilsportsunion, kaldet FIA, indledt en undersøgelse af ulykken.

Foto: AP
Foto: AP
 

Teamejer Fritz van Amersfoort har fortalt, at den smadrede Formel 3-racers on board kamera er blevet 'beslaglagt' som bevismateriale.

Desuden vil et udsagn fra en af feltets andre kørere, kineseren Guan Yu Zhou, blive efterforsket.

Han har talt om en 'organisationsfejl', hvilket kan betyde, at der har været tale om alt fra en teknisk defekt, svigtende bremser eller en kørefejl.

Det var kun fordi, Sophia Flörsch røg baglæns af banen, at hun slap med livet i behold.

Motoren tog sammen med sikkerhedshegnet noget af topfarten.

Det er kun et år siden, at Macau vil ramt af en alvorligere ulykke, da den britiske motorcykelkører, Daniel Hegarty døde på vej til hospitalet efter et styrt, hvor han tabte styrthjelmen.

Endnu værre gik det for sig i 2012, hvor først motorcykelkører Luis Carreira, Portugal forulykkede under kvalikationen og blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.

Det samme år døde bilkører Philip Yau, Hong Kong to dage efter af de kvæstelser, som han havde pådraget i en ulykke under Macaus Touring Car Grand Prix, der køres i forbindelse med Formel 3-løbet.

Den tyske racerpige Sophia Flörschs flyvetur endte ovenpå den japanske kører Sho Thubois Formel 3-racer (Foto: AP) Motorsport - 19. nov. 2018 - kl. 21:45 Dårligt nyt om frygtelig ulykke: Værre end først antaget

Se også: Dansk holdkammerat om Sophias frygtelige crash: Det ser fuldstændig vanvittigt ud

Sophia Flörsch var impliceret i en alvorlig ulykke under Formel 3-løbet i Macau. Arkivfoto: AP Motorsport - 18. nov. 2018 - kl. 11:36 Grusom ulykke afblæser Formel 3-løb: Stortalent fløj gennem luften

 

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere