Alonso hyldet som vinder - og frataget sejren igen

Formel 1 verdensmester snydt for VM-hattrick

Fejl på bremseklodserne betød, at Toyota blev frataget en 1-2 sejr på Silverstone (Foto: Jan Sommer)
Fejl på bremseklodserne betød, at Toyota blev frataget en 1-2 sejr på Silverstone (Foto: Jan Sommer)

Den snart forhenværende Formel 1-verdensmester og snart fuldtids-sportsvognskører Fernando Alonso blev i nat frataget sejren i seks timers VM-løbet på Silverstone.

Den ellers sejrshungrende spanier blev med den kontroversielle afgørelse snydt for et vaskeægte hattrick i klassen, hvor han efter nogle magre år i Formel 1 har fået sejrsglæden retur.

Han nåede at blive hyldet på podiet sammen med sine medkørere, Sebastien Buemi, Schweiz og Kamui Kobayashi, Japan for den tredje VM-sejr ud af tre mulige, inden den tekniske kontrol omkring midnatstid meddelte, at Toyotaens bremseklodser ikke overholdt specifikationerne.

Det samme var gældende for søsterbilen, der sluttede som toer, så en Rebillion med Gustavo Menezes, USA, Thomas Laurent, Frankrig og Mathias Beche, Schweiz vågnede op som nye vindere af sæsonens tredje VM-løb.

Løbet blev ikke uventet en Toyota-opvisning, hvor de to japanske hybrid-biler skiftedes til at føre, og det var først i den sidste time, at Sebastien Buemi fik sat sig på førstepladsen.

Toyota har ikke i sinde at sluge den dobbelte diskvalifikation uden modstand og vil i følge en meddelelse Twitter indgive protest mod afgørelsen.

Det var ikke kun Fernando Alonso og Toyota, som røg i fælden i teknisk kontrol.

En Porsche i GTE Pro-klassen kørt af de tidligere verdensmestre, Gianmaria Bruni, Italien og Richard Lietz, Østrig blev disket, fordi bilen var indstillet to millimeter for lavt.

Det betød, at den anden Porsche i klassen med Michael Christensen og Kevin Estre, Frankrig rykkede op på tredjepladsen og udbyggede føringen i VM-stillingen.

Se også: Efter Formel 1-stop: Nu vil uhyrligt rige Alonso skrive historie

Se også: Kæmpe Formel 1-chok: Superstjerne stopper

Se også: Så er det officielt: Superstjerne erstatter Alonso for McLaren

1 af 2 Når Fernando Alonso hopper af Formel 1, vil han hos McLaren blive afløst sin unge landsmand, Carlos Sainz jr (th)(Foto: AP)
2 af 2 Fejl på bremseklodserne betød, at Toyota blev frataget en 1-2 sejr på Silverstone (Foto: Jan Sommer)
7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere