Tom K. om ny makker: En klassechauffør

Den danske Le Mans-konge bifalder valget af Loic Duval som ny makker til ham og Allan McNish

Den ottedobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen bifalder valget af den 30-årige franskmand Loic Duval som ny tredjemand i Audis såkaldte dreamteam.

Udskiftningen var nødvendig, da italienske Rinaldo 'Dindo' Capello efter sidste års andenplads valgte at gå på pension med et års forsinkelse.

Denne måtte forlænge karrieren med et år for at få et afskedsløb, da skotten Allan McNish' store ulykke efter kun en time i 2011-versionen af 24 timers-løbet i Le Mans betød, at hverken Capello eller Kristensen kom i aktion.

Læs også:

Se også: Tom K. er VM-klar

Loic Duval er kommet til Audi fra Peugeot og vandt i sin første start 6 timers-løbet på Spa. Tidligere har franskmanden i Peugeot sat banerekord på Le Mans, og sideløbende med Audi kører franskmanden Formula Nippon i Japan.

- Han er en klassechauffør, men også en ung, stærk og kompetent franskmand, der har været vant til at kæmpe for tingene op gennem sin karriere, siger Tom Kristensen i en pressemeddelelse.

- Det er naturligvis store sko, som han skal fylde ud, men han allerede bevist sit værd. Samtidig er han en god og intelligent fyr uden for banen, og jeg tror, han passer perfekt ind i vores team.

Læs også:

Se også: Tom K's nye makker starter med afbud

- Jeg ved, at det var derfor, at teamchef Dr. Wolfgang Ullrich allerede sidste år havde tænkt på ham som en mulig afløser, når Rinaldo Capello trak sig tilbage.

- Sammen er vi opsatte på at tage kampen op mod Toyota og gå efter sejren i Le Mans og VM for sportsvogne, siger Tom Kristensen, som på grund af testarbejde ikke kunne være med i fredagens pressemøde i det franske, hvor både årets Le Mans-felt og VM-feltet blev offentliggjort.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere