Formel 1-boss: Løb i Bahrain gennemføres

Racerløbet i Bahrain vil blive gennemført med mindre det aflyses af de lokale myndigheder i landet

Formel1-boss Bernie Ecclestone holder fast på, at løbet i Bahrain skal gennemføres. (Foto: AP/Mark Baker)
Formel1-boss Bernie Ecclestone holder fast på, at løbet i Bahrain skal gennemføres. (Foto: AP/Mark Baker)

Næste uges Formel 1-løb i Bahrain vil blive gennemført efter planen med mindre lokale myndigheder bestemmer noget andet. Det siger lederen af Formel 1-serien, Bernie Ecclestone.

- Løbet er på kalenderen, det er planlagt. De eneste, der kan ændre på det, er de nationale sportsmyndigheder i landet. De kan anmode om at få pillet løbet af kalenderen, siger Ecclestone til Reuters under optakten til det kinesiske Grand Prix i Shanghai.

Se også: Formel 1-løb trues af uro

- Med mindre det bliver aflyst af den nationale sportsmyndighed, vil vi være til stede, tilføjer Ecclestone. Løbet i golfstaten skal finde sted 22. april.

Lokale arrangører, som var nødt til at aflyste sidste års løb i Sakhir på grund af civile uroligheder, er stensikre på, at dette års arrangement vil kunne gennemføres på trods af fortsatte sekterisk uro og gadeoptøjer i kongeriget.

Se også: Ballade kan aflyse Formel 1-løb

Formel 1-mandskaberne var ellers klar med en strategi, hvis grand prix'et i Bahrain bliver aflyst på grund urolighederne i landet, hvor den danske statsborger Abdhuladi al-Khawaja sultestrejker og er fængslet.

Khawaja, der er en ledende borgerrettighedsaktivist, er idømt livsvarigt fængsel for at stå bag omfattende protester mod Bahrains regime sidste år.

Se også: Ferrari-stjerne frygter fyreseddel

Han har mandag været i sultestrejke i to måneder og beskrives som at være i fare for at dø. Han er overført fra fængslet til et militærhospital, hvorfra han har været i kontakt med sin familie. Khawaja betegnes som meget svag.

I løbet af de seneste dage er den danske statsborgers livstruende situation kommet i de internationale mediers søgelys. Mens Danmark har forsøgt at få ham udleveret, lægger nu flere vestlige lande, herunder USA pres på Bahrain.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere