Dansk succes i Formel-test

Kevin Magnussen var hurtigst i den netop afholdte Formel Renault 3,5-test, mens Marco Sørensen var den mest konstante

Trods regn det meste af tiden holdt dansk motorsports to største talenter sig ikke tilbage, da 26 håbefulde Formel-lærlinge i Formel Renault 3,5-klassen testede på Circuit de Catalyunia udenfor Barcelona.

Efter at have været hurtigst på førstedagen måtte Kevin Magnussen 'nøjes' med at være næsthurtigst i onsdagens første session med Marco Sørensen lige efter sig.

Da det også regnede onsdag eftermiddag, slog Kevin Magnussen op i banen, men kunne glæde sig over, at han stadig var den hurtigste set over testens to dage.

Se også: Lille Magnussen kører hurtigst

Scenen blev herefter overtaget af Marco Sørensen og hans makker hos Lotus, Richie Stanaway fra New Zealand.

Sidstnævnte var hurtigst, mens Marco Sørensen kørte på næstbedste tid og dermed blev den mest konstante kører ved at slutte i Top 4 i alle fire sessioner.

Næste gang, Formel Renault 3,5-klassen skal teste, er om to uger på MotorLand Aragón i Catalonien, som også lægger asfalt til åbningsløbet i klassen med 26 kørere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere