Bakkeruds tragedie: Skulle giftes næste år

Talentchef hos Dansk Automobil Sports Union (DASU), Bo Baltzer Nielsen, er dybt rystet over Christian Bakkeruds alt for tidlige død, og fortæller, at danskeren skulle have været gift næste år

Følg Motorsport

- Jeg er dybt rystet og totalt smadret over denne nyhed, siger Bo Baltzer Nielsen til ekstrabladet.dk.

Sådan lyder de første ord fra talentchefen og reaktionen ovenpå Christian Bakkeruds dødsfald i weekenden.

Talentchefen fortæller, at Christian Bakkerud skulle have været gift med kæresten næste år.

Sportschefen for DASU er i chok over nyheden om Christian Bakkeruds forfærdelige ulykke i England i weekenden.

Se også: Dansk racerkører dræbt i England

- Jeg er helt smadret. Jeg har kendt Christian siden 2000, hvor jeg begyndte som talentchef i DASU, hvor Christian samtidig blev en del af talentudviklingen herude, lyder det fra en påvirket Bo Baltzer Nielsen, der sætter følgende ord på Bakkerud.

- Han var sympatisk, smadder dygtig, hamrende talentfuld, og han var en af dem, som blev spået en rigtig stor fremtid. Han var en af dem, vi troede på ville komme helt op på højeste niveau, men desværre satte en rygskade en stopper for det.

Læs også: Kollegaer rystet over dansk racerkørers død

- Han var den type, der, hvis du have et problem, altid var klar til at hjælpe. Hvis vi havde brug for hjælp til at skabe opmærksomhed, stillede han altid op og var et godt eksempel. Han var altid klar på at yde en indsats.

- Han var bestemt et godt forbillede for alle, lyder det fra talentchefen.

- For mig personligt, er det meget, meget trist. Christian var en fantastisk person, og det er et meget stort tab for os, slutter Bo Baltzer Nielsen.

BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind