Magnussen: Jeg er lidt øm hist og her

- Jeg er fortumlet. Sådan er jeg aldrig røget ud af et løb før. Jan Magnussen er skuffet efter at være røget ud af Le Mans efter et uheld

Danskerne mødes nu uden for banen (Foto: Linda Johansen)
Danskerne mødes nu uden for banen (Foto: Linda Johansen)

- Sådan er jeg aldrig røget ud før. Jeg er lidt øm hist og her og en smule fortumlet.

Der blev ingen femte klassesejr i årets Le Mans til Jan Magnussen.

Den drøm sluttede brat søndag morgen, da feltets ældste kører, den 66 årige Horst Felbermyer, Østrig kom i vejen for den førende dansker.

Afstanden mellem de to biler var på ulykkestidspunktet 12 omgange, så ifølge de uskrevne regler skulle Porsche’n have trådt på bremsen og trukket sig.

Det skete ikke, så kort før opløbet, på vej ud af Ford chikanen ville den langt hurtigere Jan Magnussen skære ind for en Porsche med den østrigske veteran.

Resultatet blev et hurtigt stævnemøde.

Efter at have kysset både en betonmur og et autoværn havnede de to biler i gruset, Selv om Jan Magnussen landede ved indgangen til pitten, var der et eller andet ødelagt, som gjorde det umuligt at komme ind til mekanikerne.

Modparten Horst Felbermayr blev efter ulykken tilset af løbets læge, men ifølge de officielle bulletiner er veteranen okay.

Det var en bitter Jan Magnussen, som Ekstra Bladet mødte senere på formiddagen.

-- Jeg er dybt skuffet, fordi løbet lå til os, siger Jan Magnussen, der i løbet af natten med stor dygtighed havde forsvaret Corvetten forspring på en omgang.

Det var sket med bl. a. et triple stints af danskeren i nattens mulm og mørke.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere