Tom Kristensen: Jeg var lige smart nok

Den er erfarne racerkører forklarer, hvorfor han kørte galt i kvalifikationen til 24 timers-løbet i Le Mans

Det hagler åbenbart ned med ulykker hos Auditeamet kort før Le Mans lørdag. På to dage er både Audi nummer 1 og nummer 3 crashet. Sent torsdag aften kørte den otte-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen galt.

Se også: Tom K. røg af banen

Tom Kristensen kørte efter en vinder-tid, og da langsommere biler fra de mindre klasser ødelagde nogle hurtige omgange, valgte Kristensen at køre i pit kort før løbets slutning for at få friske dæk.

På vej ud af pitten fik Audiens hjul kontakt med de hvide linjer i banens kant, som ofte kan være glatte, og Audien med nummer 3 havnede i barrieren.

- Jeg blev nok lige lidt for grådig og fik sat forhjulet helt ud på banens hvide linje. Jeg lavede en fejl, siger Tom Kristensen til spn.dk.

Læs mere: Tom K vil være verdensmester

Ifølge spn.dk slap Tom Kristensen med en mindre skramme, som var årsag til at racerkøreren fredag mødte op med en beskeden forbinding på højre underarm.

Også Audien slap let fra ulykken. Tom Kristensen fortæller, at mekanikerne har arbejdet på den hele natten, og at den nu er ved at være klar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere