Legende: Fin lodtrækning for Bjerre

Ole Olsen mener, at Kenneth Bjerre fik en god lodtrækning til morgendagens Speedway Grand Prix i Parken

Ole Olsen (Foto: Lars Krabbe)
Ole Olsen (Foto: Lars Krabbe)

Rådhuspladsen dannede ramme om dagens lodtrækning til det danske Speedway Grand Prix, hvor startpladserne til Parken i morgen skulle fordeles.

Små 100 nysgerrige mennesker havde taget opstilling foran podiet, hvor kulturminister Per Stig Møller skulle foretage lodtrækningen.

Ifølge Ole Olsen kunne især Kenneth Bjerre være godt tilfreds med ministerens lodtrækningshånd.

- Kenneth har fået en rigtig god lodtrækning, synes jeg. To inderbane-starter og også en god placering i sit andet heat (Heat 5, red.). Det skal han være godt tilfreds med, forklarer Ole Olsen, der også har store forventninger til begge de danske topkørere.

Se også: Heldigvis er der tag over Parken

- Nicki (Pedersen, red.) og Kenneth skal nok gøre det godt imorgen. Hvor langt det rækker er svært at sige, men med den kolossale opbakning de får i morgen, så tror jeg, at det giver dem begge det ekstra, der skal til for i hvert fald at nå semifinalen.

- Men feltet er bare så stærkt i år, at det er umuligt at forudsige, hvad der vil ske i morgen. Der er 15 favoritter i morgen, og det er virkelig det stærkeste felt, vi nogensinde har haft. Så selvfølgelig skal de præstere deres bedste.

Publikum i Parken får noget at glæde sig til allerede i andet heat, for der støder de to danske favoritter sammen i deres allerførste start. Det bliver i øvrigt et rent dansk/russisk opgør, da de to russere Emil Sayfutdinov og Artem Laguta udgør den anden halvdel af heatet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere