TV: Ignorerer dødstrusler

Motorcykelkøreren Marco Simoncelli har modtaget dødstrusler efter sammenstød med spanske Dani Pedrosa før weekendens løb i Spanien - se sammenstødet her

Marco Simoncelli er tidligere verdensmester i 250 cc-klassen og har sammenlagt vundet 14 Grand Prix'er i de mindre klasser. Han har endnu ikke været på podiet i den store MotoGP-klasse. (Foto: AP)
Marco Simoncelli er tidligere verdensmester i 250 cc-klassen og har sammenlagt vundet 14 Grand Prix'er i de mindre klasser. Han har endnu ikke været på podiet i den store MotoGP-klasse. (Foto: AP)

MotoGP-køreren Marco Simoncelli ignorerer dødstrusler, han har modtaget efter et sammenstød på Le Mans-banen tidligere på sæsonen og stiller op i weekendens Grand Prix på Catalunya-banen.

Italieneren var impliceret i et sammenstød, hvor den spanske stjerne Dani Pedrosa styrtede og pådrog sit et brækket kraveben, og de spanske fans har vredt kastet sig over Simoncelli som den skyldige for sammenstødet.

Simoncelli fik da også en advarsel af MotoGP-organisationen, men det har ikke formildet de spanske fans, hvoraf nogle har sendt dødstrusler til den italienske kører.

Simoncelli tropper derfor op til weekendens Grand Prix med et par betjente, der skal beskytte italieneren, som erkender, at han næppe bliver modtaget med stående applaus.

- Det er ikke rart at skulle komme her med eskorte for at kunne køre race. Dødstrusler er en hård og modbydelig ting, der ingen plads har i sport. Jeg håber bare, at tingene forbliver rolige, siger Simoncelli.

Se sammenstødet mellem Simoncelli og Pedrosa her.

1 af 3 Dani Pedrosa er tredobbelt verdensmester i de mindre klasser og har 50 gange været på podiet i MotoGP - men han ahr endnu sin første VM-titel i den store klasse til gode. (Foto: AP)
2 af 3 Marco Simoncelli måtte efter sammenstødet med Dani Pedrosa på Le Mans-banen en tur forbi løbsledelsen og forklare sig. (Foto: AP)
3 af 3 Marco Simoncelli er tidligere verdensmester i 250 cc-klassen og har sammenlagt vundet 14 Grand Prix'er i de mindre klasser. Han har endnu ikke været på podiet i den store MotoGP-klasse. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere