TV: Kameramand jordet i Le Mans

Mange steder kan man læse, at Tom Kristensen kørte en kameramand ned under Le Mans - her er videoen

Avs. Her går det galt. (Screenshot: YouTube)
Avs. Her går det galt. (Screenshot: YouTube)

En kameramand slap ret uheldigt fra et møde med en Audi R15 under årets Le Mans.

Mange steder på nettet kan man læse, at det var den danske Le Mans-legende Tom Kristensen, der jordede kameramanden.

Men som det ses af nedenstående video er det Audien med nummer 9 - løbets vinder med Dumas, Bernard og Rockenfeller - der rammer kameramanden, og ikke Kristensens Audi med nummer 7, som holder i pit, da uheldet sker.

Ifølge et øjenvidne blev kameramanden efterfølgende tabt af båren, da han skulle transporteres til hospitalet.

Den uheldige pressemand blev iøvrigt hurtigt udskrevet efter uheldet, der så voldsommere ud, end det var.

Læg mærke til Audi-manden, der forsøger at gøre kameramanden opmærksom på faren i sekunderne op til ulykken.

0 kommentarer
Vis kommentarer