Simonsen: Vi laver ikke fejl

Allan Simonsen og teamet i Hankook-Ferrarien kom på podiet, fordi de undgår fejl og dumme uheld

LE MANS (Ekstra Bladet) Fynboen Allan Simonsen påstår, at han er en klogere kører end de fleste.

Derfor fik manden med det forpligtende sportsnavn igen succes som døgnbrænder.

For anden gang på en måned sluttede den 31-årige racerkører på andenpladsen i et 24 timers-løb.

På Le Mans fik Allan Simonsen og Co. i Hankook-Ferrari’en vist, at resultatet i årets 24 timers løb på Nürburgring ikke var en tilfældighed.

Podiepladsen kom i hus efter den samme køreplan som sidst.

Ferrari 430’eren, der sponseret af en sydkoreansk dækfabrikant, kom snigende bagfra og levede højt på, at Corvette med bl. a. Jan Magnussen røg ud af løbet.

- Vi kører en anelse langsommere end de andre og undgår at lave fejl eller få dumme uheld, siger Allan Simonsen, som med andenpladsen fik en gentagelse, hvad han selv har kaldt sit livs største øjeblik.

Fynboen, der sjældent er i Danmark på grund af masser af jobs rundt i Europa og Australien, bliver så rørt over de mange danske tilskuere.

- Det er bare så fedt, siger Allan Simonsen, der har tænkt sig at køre endnu et 24 timers løb på Spa, men ikke i Ferrari’en, som ikke stiller op.

0 kommentarer
Vis kommentarer