Magnussens bror har begået selvmord

Claus 'Smed' Magnussen er fundet død i sin villa i Roskilde

Jan Magnussen og familien er ramt af en forfærdelig tragedie. (Foto: Jan Sommer)
Jan Magnussen og familien er ramt af en forfærdelig tragedie. (Foto: Jan Sommer)

Én af landets bedste racerkørere, Jan Magnussen, og dennes familie er ramt hårdt af en ufattelig tragedie.

Fredag bekræfter Le Mans-vinderens presseansvarlige, Jan Kaiser, at broderen, Claus 'Smed' Magnussen har taget sit eget liv.

Det skriver Se og Hør.

Politiet fandt broderen død i haven i sin villa i Roskilde.

Ifølge Se og Hørs oplysninger har Magnussen begået selvmord ved at skyde sig i tindingen med en pistol.

– Det er rigtigt, at Claus har taget sit eget liv. Det skete på hans private bopæl. Jan Magnussen er i USA til testkørsel, og er selvfølgelig dybt chokeret og på vej hjem nu, siger Jan Kaiser.

Ifølge ugebladet havde Claus Magnussen svære økonomiske problemer med sit firma, Deltaflex - og led under en hård skilsmisse.

Han nåede, inden han begik selvmord, at sende sin ekskone en sms, hvor han fortalte, hvad han ville gøre. Politiet blev underrettet men nåede ikke frem i tide.

Claus Magnussen efterlader sig en voksen adoptivdatter og en treårig søn.

1 af 2 Claus 'Smed' Magnussen. (Privatfoto)
2 af 2 Jan Magnussen og familien er ramt af en forfærdelig tragedie. (Foto: Jan Sommer)
1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere