Tom K jubler over hemmelig racer

Det er meget tys-tys, men Tom Kristensen er begejstret for den nye Audi-racer, som han i 2009 skal forsøge at vinde sit niende Le Mans i

Tom Kristensen får ny bil til 2009's Le Mans. (Foto: Nils Finderup)
Tom Kristensen får ny bil til 2009's Le Mans. (Foto: Nils Finderup)

Tom Kristensen skal i 2009 forsøge at vinde sit niende Le Mans. Det i den nye Audi R15-racer, som netop er blevet testet et sted i Sydeuropa.

Den danske motorsportslegende er begejstret for bilen, men derudover er alt meget tys-tys. Tom K vil ikke engang fortælle, hvor testene forgår.

- Vi er omgærdet af store sikkerhedsforanstaltninger, da så lidt som muligt må slippe ud til vores konkurrenter. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at R15’eren er radikalt anderledes bygget, da de tre år med vores R10-model viste, at den var klar til at blive pensioneret, siger Tom Kristensen.

- Jeg har endnu ikke helt fattet, hvordan vi kunne vinde Le Mans 2008 i en bil, der var 3,5 sekunder langsommere pr. omgang end vores rivaler fra Peugeot, men sikkert er det, at franskmændene kun er blevet yderligere ansporet af nederlaget og vil gøre alt for at tage revanche på hjemmebane i 2009, siger Kristensen.

Kristensen vil godt indrømme, at en af den åbne R15's styrker er en lettere motor, som giver en bedre vægtbalance. Men meget mere hverken vil eller kan han sige, fordi det ikke den endelige udformning, som han har testet.

- Nej, tidsplanen har hele tiden været, at vi skulle ud at lave de første seriøse test før julen, ligesom vi gjorde med forgængerne. Dermed ville alle få tid til at lade indtrykkene bundfælde i feriedagene, og den taktik har altid kastet et par nye ideer af sig, siger danskeren.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen