Le Mans vil lukke 'danskerklasse'

GT1-klassen er på programmet for sidste gang, når Le Mans lørdag køres i Frankrig

LE MANS (Ekstra Bladet) Danmarks yngste deltager Christoffer Nygaard kan lukke og slukke GT 1-klassen.

Organisationen bag det berømte 24 timers løb i Le Mans har fra næste år besluttet fremover kun at køre videre med en klasse for ’gadens sportsvogne’.

Og det bliver den mindre GT 2-klasse tilsat nye hybridbiler, som skal køre videre under visse restriktioner omkring økonomi osv.

Dermed vil en ’danskerklasse’ forsvinde.

Således er Jan Magnussen fire gange i Corvette blevet hyldet som vinder.

Og Christoffer Nygaard og resten af Young Driver kan gentage succesen efter Jan Magnussen og Corvette har taget forskud på fremtiden ved at gå en klasse ned..

Det danskejede team på tyske plader skal starte på pole position og ligner umiddelbart det bedste bud på en vinder, da de fleste tvivler på holdbarheden hos konkurrenterne, deriblandt Ford GT’erne.

0 kommentarer
Vis kommentarer