Millionkontrakt til Rickardsson
SPEEDWAY: Den seksdobbelte svenske verdensmester bliver alle tiders bedst betalte speedway-kører
Polakkerne har haft den store tegnebog fremme og ifølge polske medier givet den seks-dobbelte verdensmester en guldrandet kontrakt for en enkelt sæson. Grundlønnen er 750.000 kroner, hertil kommer 3750 kroner for hvert point han kører ind plus diverse reklame- og sponsorindtægter. Alt i alt kommer hans årsindtægt meget vel op over 1,5 millioner kroner og han bliver dermed alle tiders bedst betalte speedway-kører.