Et løb på Sportsdrome Speedway ved Clarksville i den amerikanske stat Indiana tog lørdag en dramatisk udvikling. En af bilerne blev angiveligt påkørt og fortsatte derefter på to hjul ud gennem afspærringerne. Derpå ramte bilen publikum, hvoriblandt fire blev såret.
Det skriver det lokale nyhedssite News and Tribune.
Tre af de fire sårede blev kørt til hospitalet kort efter kl. 22 lørdag aften. En blev efterfølgende indlagt, mens de to andre slap med mere overfladiske skrammer.
Den fjerde person blev ifølge nyhedssitet mere alvorligt skadet og måtte hjælpes ud, da vedkommende blev fanget under den forulykkede bil.
Føreren af bilen, Brian Mantooth, slap uskadt fra episoden.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.