Magnussen får ny kontrakt

Jan Magnussen fortsætter hos Corvette, hvem han har fået en ny to-årig aftale med

Jan Magnussen har forlænget sin aftale med Covette, så den nu gælder i yderligere to år. (Foto: AP)
Jan Magnussen har forlænget sin aftale med Covette, så den nu gælder i yderligere to år. (Foto: AP)

Med fire måneders forsinkelse har Danmarks mest vindende racerkører, Jan Magnussen fået kørt en ny to årig kontrakt med Corvette i garage.

Aftalen er godkendt, men ikke underskrevet, men det sker, når den nye, gamle Amerikansk Le Mans mester i GT-klassen igen lander i USA for at teste videre med henblik på næste sæson.

Se også: 'Mini-Mag' om Formel 1-fremtid: Jeg har gjort mit

Danskeren skal køre 11 løb i United Sportscar Championsship, som er navnet på den nye ’fusion’ mellem de to konkurrerende serier, Amerikanske Le Mans og Grand-am.

Derudover skal Big Mag, der fire gtange har vundet klassen, naturligvis køre Le Mans sammen med sin faste makker, Antonio Garcia, Spanien og Jordan Taylor, USA.

Se også: Manager bekræfter: Ja, McLaren er interesseret

Da sidstnævnte har sit eget ’hold’ i USA skal findes en ny tredjekører til sæsonpremieren, 24 timer på Daytona sidst i januar samt den gamle klassiker, Sebring 12 timer, midt i marts.

- Det var irriterende, at forhandlingerne har trukket ud, fordi budgetterne skulle godkendes længere oppe hos General Motors, men tiden har arbejdet for mig, siger Jan Magnussen.

- Min position blev ikke ringere af, at jeg igen har forhandlet som champ lige som jeg blev kåret til den populæreste kører.

Se også: Magnussen er millimeter fra Formel 1-sædet

- Nu ved jeg, hvad jeg skal i de næste par år. Det er dejligt, siger Jan Magnussen, hvis sæsonen først slutter midt i december.

Inden der skal testes videre med henblik på 24 timers løbet på Daytona skal den travle kører forbi Barcelona for at køre et GT-løb i weekenden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere